FCM møder KIF-Vejen igen i næste lørdags pokalfinale i Ikast.

Med FC Midtjyllands sikre sejr på 29-18 (13-9) over KIF-Vejen gjorde ulvepigerne sig til storfavoritter til pokalfinalen på næste lørdag, hvor de samme to hold mødes i Ikast. En af forskellene på de to hold var bredden.

Med en skadet Jette Hansen siddende udenfor skiftede tabernes træner, Bilal Suman, ikke meget ud på sit hold.

Hans problemer blev ikke mindre af, at hans hold allerede i de første 20 minutter misbrugte hele tre straffekast og senere yderligere to.

Det er der selvfølgelig ikke råd til, når man i forvejen er undertippet.

Samtidig havde FCM-holdet i Lærke Møller en spiller, der efter sin langvarige skade med syvmileskridt er tilbage i den form, som gør hende til en af ligaens allerbedste spillere.

Lærke Møller, der lige nåede to kampe ved EM, var ikke blot målfarlig, men tilkæmpede sig også to straffekast. Samtidig var hun en dirigent, der virkelig satte fart i FCM-spillet.

CM-træner Helle Thomsen havde også den fordel, at hun virkelig havde klassespillere siddende på bænken.

Når man kan starte med spillere som Trine Troelsen, Susan Thorsgaard Maibritt Kviesgaard og Gitte Brøgger

KIF-Vejen kunne være glad for Rikke Poulsen, der var med til EM som reserve-målvogter. Hun viste fine redninger i de 45 minutter, hun var på banen. Der var også flotte mål af en effektiv Lise Binger.

Skulle landstræner Jan Pytlick stå og mangle en bagspiller, var der også fine takter af den ellers kasserede Trine Troelsen.

Topscorer for FCM var Trine Troelsen med otte mål, mens Lise Binger og Ida Bjørndalen hver scorede fem gange for KIF-Vejen.

Der blev sat en imponerende verdensrekord til en kvindeligakamp.

Ved pausen var der 6712 tilskuere i Boxen i Herning. Den tidligere rekord var fra Ljubljana og lød på 5600 tilskuere.