Når FC Midtjyllands håndboldkvinder til september skal forsøge at spille sig i Champions League, skal midtjyderne op mod de serbiske mestre i gruppe 2, der foruden Radnicki Kragujevac også tæller norske Byåsen og kroatiske Podravka.

Gruppen afvikles som et Final4-stævne med semifinaler og finale, og vinderen af finalen får en billet til den prestigefyldte Champions League-turnering, som de danske mestre fra Viborg HK allerede er kvalificeret til.

FC Midtjylland er seedede som nummer et i gruppen og møder derfor fjerdeseedede Radnicki Kragujevac i semifinalen. De serbiske mestre vandt ved lodtrækningen retten til at arrangere stævnet, hvis klubben opfylder betingelserne for det.

Kampene spilles 20. og 21. september.