I går mente FCM Håndbold, at de med 6700 tilskuere i Jyske Bank Boxen havde sat verdensrekord for flest tilskuere til en kvindekamp, men det har de tilsyneladende ikke alligevel.

I følge hjemmesiden, europamester.dk, som har gravet lidt i sagerne, så har hele tre kampe i Sverige haft betydeligt flere tilskuere end de 6700 der var samlet i Boxen i går.

 

I 2005 var der 11.750 tilskuere til en kamp mellem Skuru og Skövde i Globen i Stockholm, og derudover har der været to kampe yderligere, senest i 2010, hvor der har været mere end 11.000 tilskuere gennem tælleapperaterne.

 

Så selvom at der var mange i Boxen i går, så ser det ud til, at den uofficielle verdensrekord, nok nærmere er svensk end dansk. Det er dog uden tvivl dansk rekord, så om ikke andet, så blev der trods alt sat rekord i går, bare ikke verdensrekord.