Sandra Toft 02

Det danske førstevalg mellem stængerne var helt væk, da målene haglede ind i første halvleg. Ender samlet på en redningsprocent på 20, og det er for lavt.

Althea Reinhardt 4

Den unge keeper fik en redning på det første skud, der blev sendt af sted mod hende. Men herfra blev der for langt mellem paraderne. Slog ikke til, da hun fik chancen i første halvleg.

Anna Sophie Okkels UB

Ikke på banen.

Maria Fisker 10

Fisker har haft en vanskelig slutrunde på grund af den store polemik omkring hendes pandebånd. Men var rigtig god, da hun kom på banen i anden halvleg og scorede tre mål på tre skud.

Anne Mette Hansen 10

Havde sine vanskeligheder i forsvaret - som så mange andre. Men offensivt så vi den bedste EM-præstation fra Hansen, der fightede fremragende og satte seks vigtige scoringer i kassen.

Fie Woller 02

Hun mangler stadig at stemple ind i denne turnering for alvor. Fik de første 30 minutter på banen, og her blev det til en afbrænder på en helt fri mulighed. Dækkede samtidig dårligt op.

Kathrine Heindahl UB

Fik begrænset spilletid.

Lotte Grigel 4

Playmakeren manglede kvalitet i sine afslutninger, og det har været generelt for hendes slutrunde indtil nu. Men hun fik sat angrebsspillet fornuftigt op i flere perioder.

Stine Bodholt 7

Stregspilleren fortsætter de fornemme offensive takter, men kampen mod Tjekkiet var hendes dårligste i forsvaret. Havde store problemer i første halvleg, hvor hun så tung ud.

Mette Tranborg 00

Den 20-årige højre back har underskud på selvtillidskontoen og kæmper tydeligvis med at få styr på sine nerver. Hun er fastlåst i sit angrebsspil, hvor hendes skud savner kvalitet.

Kristina Kristiansen UB

Ikke på banen.

Anne Cecilie de la Cour 10

Klavs Bruun er tosset med de la Cours skud, og mod Tjekkiet viste højre backen hvorfor. Der var snert i afslutningerne og fart i benene, da hun tog over for en dårlig Mette Tranborg.

Trine Østergaard 00

Fem brændte 100 procent-chancer blev det til for Østergaard, der havde en forfærdelig dag på højrefløjen. Var helt sikkert røget på bænken, hvis der var en reserve på hendes plads.

Louise Svalastog UB

Ikke på banen.

Stine Jørgensen 12

Anføreren viste igen, hvorfor hun netop er anfører. Jørgensen holdt som en af de eneste niveau i en miserabel dansk første halvleg. Derudover iskold på straffekast og igen dansk topscorer.

Line Haugsted 4

Kastede en bold direte ud over sidelinjen kort efter sin entre. Spillede sig dog op herefter. Specielt i forsvaret fik hun sat et positivt aftryk og delt masser af tæsk ud til de tjekkiske spillere.

Klavs Bruun Jørgensen 7

Fik for anden kamp i træk justeret sit forsvar i pausen. Begyndte for offensivt, men i anden halvleg havde landstræneren fået indstillet tingene, så der var en bedre balance.