KØB PLUS!

Endelig en Randers-sejr

Håndboldkvinderne vandt Champions League-kampen i Buxtehude

Efter en længere sejrstørke lykkedes det for Randers HK´s danske mestre i kvindehåndbold at vinde.

Fem gange i træk havde holdet tabt før Champions League-kampen i Buxtehude, men hos Bundesligaens nummer to blev det til en sikker sejr på 33-27 (16-11).

Sejren kunne endda være meget større, da Raders midt i anden halvleg førte 30-18.

Nu er Randers helt sikker på at komme videre i europæisk håndbold. I hvert fald i Europa Cup´en for pokalvindere, men måske også i Champions League. det afhænger bl.a. af en kamp senere på dagen mellem Hypo og Valcea.

Taber Hypo den, skal Randers vinde den sidste hjemmekamp mod østrigerne med otte mål for at komme til kvartfinalerne i Champions League.

Topscorer for kronjyderne var Gitte Andersen med syv mål, mens Jana Stapelfeldt lavede samme antal mål for det skræmmende ringe tyske hold.

Læs også: