KOMMENTAR
Med sejren over Norge kan man også godt skrive bestået, når den danske EM-indsats skal bedømmes. Nu står de danske Pytlick-babyer endda med muligheden for en direkte kvalifikation til næste års VM. Det bliver en realitet, hvis morgendagens kamp om femtepladsen mod Rusland også vindes.
EM-eksamen blev bestået på fint angrebsspil, men det skal naturligvis også med i bedømmelsen, at nordmændene var så flinke at holde verdens bedste målvogter, Katrine Lunde Haraldsen, på bænken indtil 10 minutter før tid. Med den tidligere Viborg-keeper på mål gennem samtlige 60 minutter var det aldrig blevet til dansk sejr.
Men naturligvis skal det ikke klandres de danske spillere, at den norske landstræner valgte at give nogle af sine stamspillere længere pauser, end det normalt er tilfældet. Til gengæld kan man klandre danskerne for, at de ikke hørte mere efter deres træner.
Pytlick opfordrede til flere tacklinger og flere klø, men danskerne, der trods alt havde en del at kæmpe for, optrådte nærmest lige så pænt som nordmændene, og det kan ikke skjules, at Jan Pytlick og hans assistent Ulrik Kirkely har et kæmpearbejde for at få et forsvar op at stå.
For der var ikke meget, der virkede bagude for det danske hold. Og dermed solgte man også totalt de danske målvogtere Sandra Toft og Cecilie Greve, der i forvejen ikke var særligt overbevisende. De danske piger er simpelthen for pæne, når der skal forsvares. I løbet af de 60 minutter var der vel kun en enkelt ordentlig tackling til allersidst sat ind af Pernille Larsen. Den gjorde ondt på den norske modstander, men den slags ting skal der være meget mere af, når man spiller håndbold, som trods alt er et kontaktspil.
Jo, det er da blevet meget sjovere at se det danske kvindelandshold, end da man for få måneder siden optrådte ved OL i London, men forsvarsspillet er altså også en del af håndboldspillet, og i den del af spillet optræder det danske hold som begyndere. Til gengæld er det fornøjeligt at se hvilket blik for medspillerne, som de to mindste, Kristina Kristianen og Lotte Grigel, har. Der kommer ind imellem afleveringer, hvor man sidder og siger til sig selv, hvordan de lige så det hul. Det var dejligt at se, at Lotte Grigel i denne kamp optrådte med mere ro end i de sidste opgør og ikke på noget tidspunkt stressede.
Det betød også, at der så at sige ikke blev spilletid til Lærke Møller, der blot fik en håndfuld minutter på banen i sit comeback. Mette Gravholt er bestemt også steget op i hierarkiet i denne turnering. Man kan godt kalde hende Danmarks svar på verdens bedste stregspiller Heidi Løke. Gravholt fanger så at sige alt, hvad der kommer i nærheden af hende, og det en en nydelse at se sammenspillet mellem hende og Kristina Kristiansen. Men Grigel viste også, at hun bestemt har blikket for den snu Gravholt.
Dejligt var det også at se Louise Burgaard tilbage som målfarlig skytte. En overgang gjorde hun nærmest, som det passede hende og bankede boldene rundt i målet. Blot mærkværdigt, at hun ikke fik flere minutter på banen på en stor aften for hende, men også for kvindelandsholdet. For det var ikke nemt at skulle gå på banen, når man lige havde oplevet, at en semifinalemulighed var forspildt, fordi Frankrig ikke kunne slå Serbien.
Mentalt var det naturligvis en knuser, og derfor skal den danske trup roses for, at man alligevel gik ud og besejrede de ellers så suveræne norske piger for tredje kamp i træk, og dermed får endnu en kamp til at skaffe mere rutine
Ole Ravn er håndbold-kommentator i BT og på sporten.dk
