Sort hul. Landstræneren fik en følelsesmæssig nedtur efter håndboldherrernes alt for tidlige exit i London, hvor medaljedrømmen glippede. »Jeg hader håndbold,« skrev han i en sms.

Verdens bedste håndboldtræner, Ulrik Wilbek, der har vundet mere end nogen anden, var så skuffet over de danske håndboldherrers nederlag ved sommerens OL i London i kvartfinalen, at han var parat til at stoppe som landstræner.

Wilbek fortæller om sin store nedtur i sin nye ledelsesbog »Gå forrest«, der netop er udkommet. Alt var lagt an til en olympisk medalje til de danske regerende europamestre. Kun Sverige og Ungarn stod i vejen for en dansk finale. To hold, vi normalt besejrer. Men alt gik galt i kvartfinalen mod svenskerne, og Danmark røg ud. Få dage senere skrev Ulrik Wilbek en sms til en ven, hvor der stod: Jeg hader håndbold!

Utroligt at man skulle høre det fra dig. Hadede du virkelig håndbold?

- Nej, det var en sms skrevet i sjov. Men den var alligevel hamrende alvorlig på det tidspunkt. En af mine venner skrev til mig nogle dage efter, vi var kommet hjem fra OL, og spurgte, om jeg var kommet ovenpå. Og så skrev jeg tilbage for ligesom at sige, at det orkede jeg ikke at tale om, at »Jeg hader håndbold«. Så vidste han godt, at han ikke skulle spørge mere, fortæller Ulrik Wilbek.

Men skuffelsen ved OL var en alvorlig oplevelse for dig?

- Ja den var meget alvorligt. Det var ikke sådan, at jeg var bange for at blive syg og ikke komme ud af tilstanden. Men det var en tilstand, hvor jeg totalt mistede motivationen i forhold til håndbold. Heldigvis kunne jeg holde fri, og jeg kunne samtidig skrive lidt videre på min bog og lave lidt andre ting.

Du antyder i din nye bog, at du var ved at stoppe som landstræner?

- Jeg kan huske, jeg var langt nede og begyndte at tænke på, hvad kunne jeg ellers lave. Men så havde jeg det også sådan, at jeg jo ikke skulle give op. Sådan har jeg jo aldrig været, og hvad var det nu for noget fis. Jeg skulle videre, og når jeg nu havde lavet en målsætning om, at det er til 2014, jeg vil stoppe, så er det også sådan, siger Wilbek.

Men det med at stoppe var en reel følelse?

- På det tidspunkt var følelsen reel for mig.

Men Ulrik, du har jo tabt før. Hvorfor var denne her kamp så afgørende for den følelse?

- Det var den, fordi....jeg tror ikke engang, at det var det, at vi tabte kvartfinalen. Hvis det for eksempel havde været mod et hold som Frankrig. Men det var det, at det hele var lagt til rette til, at vi kunne komme i finalen, hvis vi bare spillede nogenlunde ordentligt. Vi skulle ikke engang ramme toppen. Og sådan ved jeg, spillerne også følte. Og så var det Sverige, vi blev slået ud af. Det kunne næsten ikke være værre. Fordi dem plejer vi at slå.

Ulrik Wilbek blev lige efter OL tilbudt ansættelse som sportschef for de to A-landshold af Dansk Håndbold Forbund. Tanken var, at han skulle fortsætte som herrelandstræner sideløbende til 2014. Han sagde ja til tilbuddet. Men på det tidspunkt gav det faktisk Wilbek endnu en grund til at kvitte trænerjobbet, erkender han.

- Det ville være usandt, hvis jeg sagde, at jeg ikke på et tidspunkt tænkte, at skal jeg så bare være sportschef alene. Men så kom jeg tilbage til de argumenter, jeg gav før for at fortsætte som landstræner.

Er OL-nedturen dit livs værste krise?

- Man kan sige, det var min værste arbejdsmæssige krise. Jeg har ikke været dér før arbejdsmæssigt.

Motivationen var væk, men har du fundet den igen?

- Jeg er vildt motiveret nu. Og jeg fandt den meget hurtigt efterfølgende. Jeg havde bedt spillerne om at lave en skriftlig evaluering efter OL. Og dem orkede jeg ikke at kigge på i de første 12 dage. Men så fandt jeg dem frem, og så fandt jeg ud af, at de havde nøjagtig de samme følelser som mig. Og så tænkte jeg: Ahr, så nytter det da ikke at gå og have ondt af sig selv.

Det har Wilbek ikke mere. Nu er han bare opsat på, at hans to sidste opgaver, VM i Spanien og EM i Danmark i januar 2013 og 2014, skal slutte bedre end OL. Eller som han selv siger:

- Jeg skal dælme gøre alt for, at det bliver godt i de to sidste slutrunder.