Trods fiaskoen i VM-finalen søndag er der mødt opbakning op i Københavns Lufthavn, hvor landsholdet lander mandag eftermiddag

Se live-tv fra sølvvindernes ankomst her

Der var planlagt guldfest, bustur og hyldest på Rådhuspladsen, men 19-35-nederlaget aflyste det hele. Nu er det blot et mindre traktement, der venter de hjemvendte sølvmedaljevindere i Københavns Lufthavn.

Tidligt mandag formiddag satte danskerne sig i et fly nede i Spanien, og efter en mellemlanding i Zürich er det tæt på at blive hverdag igen.

SE BILLEDERNE: Håndbold-drengene landet i København

I lufthavnen er der troppet nogle fans op sammen med pressen og repræsentanter fra DHF, og de vil sammen med 'tillykke med sølvet'-bannere tage imod Ulrik Wilbek og hans tropper. Der vil blive holdt nogle taler, og derefter vil pressen få mulighed for at stille spillere og trænere spørgsmål.