Danmark mod Norge er i kvindehåndbold en af de kampe, der kan trække masser af opmærksomhed som følge af de to nationers historisk gode resultater. Torsdag aften var det Danmark, der på udebane hentede en sejr på 24-21.

De danske kvinder dominerede første halvleg i Golden League-kampen, og det endte 14-8 i dansk favør ved pausen. Mere spændende blev det i 2. halvleg, hvor Norge kom klart bedre med.

Med et kvarter tilbage af kampen havde Norge kontakt ved stillingen 20-19 til Danmark, men herfra trak Pytlicks mandskab igen fra. Således noterede Majbritt Kviesgaard sig for kampens sidste mål til resultatet 24-21 til Danmark.