Det var mere end Ulrika Toft Hansen kunne klare.

Tårerne trillede ned ad kinderne hos den svenske håndboldlandsholdsspiller, da hun torsdag fik besøg af sin mand og sin toårige søn, Oliver, i VM-lejren.

Som navnet antyder, er manden = den danske landsholdsstreg Henrik Toft Hansen.

»Ja, de kom i dag (tordag, red.). Han havde fået at vide af Flensburg (Handewitt, hvor Henrik Toft Hansen spiller, red.), at han havde fri. Der var bare tårer, da de kom, det var så himmelsk herligt,« siger Ulrika Toft Hansen til svenske Expressen:

»Det kan være utroligt hårdt ind i mellem, og man er i en helt anden verden ved VM: Man spiser, sover og spiller håndbold. Så det var en stor omvæltning, og det var rigtigt dejligt at de kom på besøg.«

Besøg af sønnike Oliver i VM-lejren:

Forleden skrev vi om, hvordan Ulrika Toft Hansen afslørede, at Henrik og sønnen Oliver ’2.000 procent sikkert’ ville holde med Sverige i VM-kvartfinalen mod Danmark – som bekendt endte med svensk sejr.

Nu venter Frankrig i fredagens semifinale for det svenske hold. Og her har Ulrika Toft Hansen, der til daglig spiller i Team Esbjerg, en opfordring til de slagne danske spillere – og fans.

»Det var jo en speciel kamp, for jeg kender så mange på holdet. Det er altid trist at sende venner hjem, men det handler jo om ’vind eller forsvind’. Hellere dem end os. Nu må danskerne holde med os i stedet,« siger Ulrika Toft Hansen.

Sådan spilles fredagens VM-semifinaler:

  • Kl. 17.30: Norge-Holland (TV 2)
  • Kl. 20.30: Sverige-Frankrig (DR1)