Lykkens gudinde tilsmilede Danmark, da der fredag aften blev trukket lod til EM i Kroatien næste år.

Som det sidste hold af alle blev Nikolaj Jakobsens mandskab trukket op og placeret i pulje D med Spanien, Tjekkiet og Ungarn, og dermed slap de for skræmmende modstandere som de kroatiske værter og verdensmestrene fra Frankrig.

Faktisk kan de først møde forhåndsfavoritterne i en eventuel semifinale. I stedet skal Danmark primært bekymre sig om de forsvarende europamestre fra Tyskland, der som topseedede blev placeret i gruppe C, puljen, som Danmarks gruppe bliver parret med efter den indledende runde. Heller ikke VM-finalisterne fra Norge eller Sverige er i Danmarks halvdel.

Slutrunden bliver spillet fra 12.-28. januar 2018. Du kan se den fulde lodtrækning her: