Danmarks medaljedrøm knust

Et angrebsmæssigt svagt fransk landshold formåede ikke hente den nødvendige sejr mod Serbien, der kunne have holdt liv i den danske semifinaledrøm.

Serbien er sammen med Norge i semifinalen ved EM i håndbold på hjemmebane. Den store helt blev den serbiske målvogter, Katarina Tomasevic, der ved serbisk føring 18-17 præsterede at stå i vejen for et straffekast og to franske 100 procent-chancer, hvorved serberne kunne forsvare den spinkle føring, der var nok til en semifinale. 

Akkurat som mod Danmark begyndte Serbien kampen mod Frankrig som lyn og torden, og den serbiske keeper Tomasevic var også i denne fase forrygende samtidig med, at de franske afsluttere var skræmmende ringe.

Det var i hvert fald ikke mangel på chancer, der gjorde, at de franske kvinder kun scorede seks mål mod Serbiens 10 i de første 30 minutter.

På det tidspunkt så det danske håb om at få en kamp om en plads i semifinalen ud til at være langt væk. Men serberne har flere gange vist, at deres formkurve gennem en kamp kun peger én vej - og det er nedad.

Derfor lykkedes det også Frankrig - præcis som Danmark i kampen mod serberne - at komme tilbage i kampen og få udlignet. Og så var der dømt krig.

De sidste ressourcer i begge lejre blev mobiliseret med udsigten til en mulig medaljekamp, og afslutningen blev en medrivende gyser med skiftende føringer, hvor især den franske keeper Cleopatre Darleux holdt liv i den franske - og danske - semifinaledrøm med mange fornemme redninger.

Men i sidste ende var de franske skytter bare ikke gode nok på dagen, og Serbien spillede sig i semifinalen med 18-17 sejren, mens Danmark mod Norge måtte nøjes med at spille om sekundære EM-placeringer.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08