Danmark tabte skæbnekampen mod Montenegro 22-26 og misser dermed OL i Rio til sommer. Det afspejles i karaktererne fra BTs udsendte.

Sandra Toft:
Kun på banen ved et straffekast.
Karakter: UB

Rikke Poulsen
Det var ikke en toppræstation fra Rikke Poulsens side, men det var et hæderligt forsøg, hun gjorde mellem stængerne.
Karakter: 4

Rikke Skov:
Veteranen var Danmarks bedste spiller i forsvaret, men kontraspillet og angrebet var ikke prangende fra Rikke Skov.
Karakter: 4

Camilla Dalby
Hun kom kortvarigt på banen i første halvleg, hvor hun leverede et håbløst skud og en endnu mere håbløs aflevering.
Karakter: 00

Anne Mette Hansen
Venstre backen tog delvis revanche fra en elendig kamp mod Rumænien, men hun lavede nogle grumme fejl i anden halvleg.
Karakter: 4

Fie Woller
Startede fornuftigt, men virkede lidt præget af omstændighederne, som kampen skred frem, hvor hun blev dårligere og dårligere.
Karakter: 02

Kathrine Heindahl
Kom på banen i slutfasen, men hun kunne hverken nå at gøre fra eller til i den store danske OL-nedtur.
Karakter: 02

Simone Böhme
Fik chancen fra start, men hun formåede kun at score på én af de tre glimrende muligheder, hun kom frem til.
Karakter: 02

Pernille Holmsgaard
Det har været skidt, hvad forsvarsgeneralen har leveret i OL-kvalifikationen. En skuffende indsats fra Holmsgaard.
Karakter: 02

Mette Tranborg
Stortalentet fra Aarhus viste igen i momenter, hvorfor mange har store forhåbninger til, at hun bliver en landsholdsprofil med tiden.
Karakter: 4

Kristina Kristiansen
Fik meget begrænset spilletid.
Karakter: UB

Anne Cecilie de la Cour
Ikke på banen.
Karakter: UB

Ann Grete Nørgaard
Ikke på banen.
Karakter: UB

Trine Østergaard
Højrefløjen kom på banen i anden halvleg, hvor hun dækkede fint op og scorede på de to chancer, hun kom frem til.
Karakter: 7

Louise Spellerberg
Igen en skuffende indsats fra stregspilleren, der specielt gjorde negativt opmærksom på sig selv med en grim afbrænder på et vigtigt tidspunkt.
Karakter: 02

Stine Jørgensen
Startede dårligt, men spillede sig op i løbet af kampen. Men vi har slet ikke set hendes topniveau i disse vigtige kampe.
Karakter: 4

Klavs Bruun Jørgensen
Sikke en gigantisk skuffelse for Klavs Bruun Jørgensen, der har fået en forfærdeligt start på sit projekt med at genrejse landsholdet.
Karakter: 02