PSG-spilleren Henrik Møllgaard led en af karrierens største skuffelser, da det franske mandskab knebent tabte Champions Legaue-finalen.

23-24. Et nederlag på blot ét mål.

Det var virkeligheden for landsholdsspilleren Henrik Møllgaard samt holdkammerat Mikkel Hansen efter Champions League-finalen mod makedonske Vardar tidligere på måneden. Den store drøm om europæisk succes led igen et knæk for storklubben PSG, og det gjorde ondt. Rigtig ondt, fortæller Møllgaard til BT.

»Vi havde en rigtig trist uge efter det. Der var lidt arrangementer med klubben, hvor vi skulle sige farvel til nogle spillere og sige tak for en – trods alt – god sæson. Vi havde et hængeparti med den sidste hjemmekamp mod Nantes, hvor vi skulle fejres som mestre. Der havde hverken Nantes eller os særlig meget lyst til at spille. Det bar kampen vist også tydeligt præg af,« siger danskeren med henvisning til, at PSG tabte 37-38 til Nantes. Dog kunne Paris-holdet trods alt blive hyldet som franske mestre.

»Vi var da glade for at blive mestre, selv om det ikke kom bag på os, men der var stadig et mentalt hængeparti fra finalen. Så meget blev det heller ikke fejret. Det lå lidt og lurede i baggrunden. Og det var nøjagtigt det samme sidste år, da vi også røg ud af Champions League. Alt det, vi havde bygget op over en hel sæson og som vi gerne ville opnå, faldt sammen,« siger han.

Efter Danmark sikrede sig førstepladsen og EM-deltagelse med 36-24-sejren over Holland, har Møllgaard fået lov til at tage på tidlig sommerferie og er dermed ikke med i søndagens kamp mod Letland. Landsholdsspilleren kan nu se frem til en exceptionel lang sommerferie på næsten seks uger. Han skal første møde til træning igen 31. juli i Paris.

»Det er en skarp kontrast til sidste år, hvor vi måske samlet havde 14 dage på grund af OL. Det bliver fint med så langt et afbræk. Det, tror jeg, er godt for både krop og sjæl,« siger Møllgaard. Han glæder sig til at kunne bygge håndboldglæden op igen efter det tunge finalenederlag.

»For mig kommer det naturligt, når jeg får ferie og begynder at savne håndbolden igen. Så kommer jeg mentalt ovenpå. Når man er sammen med holdet i den sidste uge inden ferien, går man stadig og er skuffet og kan finde de små marginaler og procenter, som ikke lige gik vores vej. Når vi får en pause på seks uger, begynder vi at glæde os til den nye sæson. Så prøver vi igen næste år.«