KØB PLUS!

Chok-skifte: Toft-bror til Tyskland

Blot et halvt år efter Henrik Toft Hansens ankomst til BSV er stregspilleren angiveligt på vej væk igen.

Der var storudsalg i konkursklubben AG København sidste sommer, og det drog Bjerringbro-Silkeborg gavn af, da de hentede lillebror Toft Hansen til klubben. Nu ser det ud til, at han allerede er på vej videre. I hvert fald slår avisen Hamburg Abendblatt fast, at Henrik Toft skifter til Hamburg til sommer.

Denne udmelding får et par brikker til at lægge sig på plads, for der var mange hævede øjenbryn, da Ulrik Wilbek i forrige uge kom til at afsløre, at Michael Knudsen var meget tæt på en BSV-kontrakt. Det ville være svært at se, hvad klubben skulle med to stjerne-strege.

Pludselig giver det dog god mening at forstærke sig på posten, hvis Henrik Toft rent faktisk er på vej til Tyskland. Selv har hovedpersonen ingen kommentarer til sagen, ligesom træner Carsten Albrektsen ikke vil udtale sig.

I BSV har Toft en kontrakt der strækker sig til 2014, men sandsynligvis har han en klausul, så han kan komme væk til sommer. Henrik Toft er udset til at erstatte kroaten Igor Vori, der forventes at forlade klubben. 

Læs også: