To kampe, to storsejre og minimum to point med over i mellemrunden.
Det er det danske udbytte indtil videre ved EM. Se, det er jo slet, slet ikke tosset.
Landsholdet kunne ikke have drømt om et bedre udgangspunkt, og alt er indtil videre forløbet optimalt for Sandra Toft & co.
Hverken Slovenien eller Montenegro har dog set skræmmende ud, men det er jo ikke Danmarks problem.
Så nu glæder jeg mig bare til at se Jesper Jensens mandskab blive matchet i en gruppefinale mod et fransk mandskab, som er uhyggeligt stærkt, når det rammer i nærheden af sit topniveau.
Her får vi for alvor et fingerpeg om, hvor langt det kan bære i denne slutrunde. Vinder Danmark over Frankrig, vil holdet tage maksimumpoint med over i mellemrunden, hvilket reelt betyder, at man står med et halvt ben i semifinalen.
Behøver jeg sige, at tirsdagens kamp er vildt vigtig?
Nå, men Danmarks sejr over Montenegro og de gode EM-perspektiver er – desværre – ikke søndagens store historie.
De to danske point stod i skyggen af sagen om Ruslands landstræner, Ambros Martin, der har brudt reglerne for EM-boblen.
I Boxen trådte han ud af den såkaldte røde zone og havde samtidig forbudt fysisk kontakt med generalsekretæren i det russiske håndboldforbund.
Et klokkeklart brud på reglerne. Der er intet at rafle om.
Og før EM indgik Dansk Håndbold Forbund (DHF) og Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) en aftale om, at en overtrædelse af boble-reglerne ville betyde, at man uden varsel ville blive smidt ud af EM.
Men Ambros Martin begik sin forseelse lørdag aften. Og intet er sket endnu. EHF – der som overordnet arrangør skal træffe beslutningen – har sent søndag aften meddelt, at man kommer med et statement i sagen mandag klokken 12.
Lad mig sige det sådan her… Jeg tror, det er mere sandsynligt, at Mette Frederiksen med øjeblikkelig virkning ophæver alle corona-restriktioner i hele Danmark, end at Ambros Martin bliver smidt ud af EM.
Og det er gennemført håbløst.
Ambros Martins forseelse er respektløs og arrogant. Og det er en hån mod slutrunden, mod de øvrige nationer – ja, mod alle, der har noget som helst med dette EM at gøre. Han bringer folks helbred i fare, ligesom han risikerer at starte en smittekæde, som kan sætte en stopper for, at EM kan blive gennemført.
Hvad var der sket, hvis gerningsmanden havde været landstræner for en nation, som ikke tilhører øverste hylde i kvindehåndbolden?
Se, man kunne jo godt få den tanke, at reglerne så måske var blevet fulgt.
EHF's håndtering ser – i hvert fald indtil videre – alt andet end køn ud.
Derudover står vi jo med det åbenlyse problem nu, at det åbenbart ikke har nogen konsekvenser at bryde reglerne. Hvorfor i alverden skal de øvrige nationer så følge dem?
De forskellige landshold sidder altså isoleret på hoteller uden mulighed for noget så ufarligt som at gå ud og trække en mundfuld frisk luft. Eneste adspredelse er, når de kører i hallen for at træne eller spille kamp. Vi snakker altså om op til tre uger med enormt hårde restriktioner, hvor de får inddraget deres frihed.
Så mon ikke flere af dem sidder og tænker, at de da godt kunne være lidt lovløse a la Ambros Martin? Og hvor stopper det her så?
Faktum er, at reglerne blev lavet for at kunne afvikle en slutrunde i en tid, hvor fornuften siger, at man måske burde lade være ud fra en sundhedsmæssig betragtning.
Ja, de blev faktisk også lavet for blandt andet at overbevise de danske myndigheder om, at man kunne forhindre et smitteudbrud i Danmark.
Men lige nu ser det ud til, at det mest af alt er proforma-regler.
