KOMMENTAR
Nu er det endelig slut med at snakke om en ligegyldig albueskinne og håbløse IHF. I hvert fald for en stund. I stedet retter vi blikket mod det sportslige, hvor landsholdet mandag aften skal ud i det, der formentlig bliver den sværeste kamp i gruppespillet.
Ja, det ligner gruppefinalen – den direkte kamp om førstepladsen, som Danmark og Sverige skal udkæmpe i AccorHotels Arena. Den førsteplads, der er så afsindig vigtig for den videre færd ved VM-slutrunden.
Som tingene arter sig i de andre puljer, tyder det på, at vinderen af Danmarks gruppe skal møde ’Chile/Saudi Arabien/Hviderusland og Norge i henholdsvis ottendedelsfinalen og en eventuel kvartfinale. Bliver man toer, hedder det Ungarn og Frankrig i stedet … Forskellen i sværhedsgrad er nærmest ikke til at beskrive.
Lad os derfor skynde os med at konstatere, at Danmark – heldigvis – er storfavorit til at vinde nabodysten mod et ungt svensk hold i genopbygningsfasen.
Jeg så den anerkendte svenske håndboldjournalist Johan Flinck skrive følgende på Twitter under Danmarks opvisning i første halvleg mod Egypten:
’Hvordan fanden skal Sverige have skyggen af en chance mod dette Danmark.’
Og ja, det må han da egentlig nok sige med tanke på, hvordan Danmark har taget sig ud i de to første kampe. Når man vel at mærke har spillet sig ud og kørt med A-kæden – ført an af Mikkel Hansen og Niklas Landin, som begge ser uhyggeligt skarpe ud.
Der er stadig plads til forbedringer i forsvarsspillet, hvor modstanderne har haft for let ved at komme frem til gode chancer. Med tilbagekomsten af René Toft Hansen har jeg dog tillid til, at der generelt indfinder sig en større sikkerhed i den danske defensiv.
Kigger vi på offensiven, har landsholdet spillet fremragende. At kalde det ’champagnehåndbold’ er jo en smule klichépræget, men når vi nu befinder os i Frankrig, er det vel meget passende at give det netop det stempel.
Vi skal tilbage til landsholdets spil ved VM 2011, der går for at være en helt unik angrebs-omgang, for at finde en så velsmurt dansk offensiv, som den vi ser lige nu i Paris. Det er tempofyldt, idérigt, varieret og forbandet effektivt. Og så er det understøttet af en imponerende skarp kontrafase.
Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at baggrunden har været sådan lidt januarudsalgs-agtig i form af Argentina og Egypten. Ingen af de to mandskaber er uefne, men de tilhører som bekendt heller ikke verdenstoppen. Det gør Sverige heller ikke, men man er tættere på, og det er et hold, som har større kvalitet end de to hidtidige modstandere.
Trods den resultat- og spillemæssige drømmestart på VM er der dog kommet et par småsten i Gudmundur Gudmundssons islandske træsko, efter Mads Mensah Larsen og Morten Olsen pådrog sig skader mod Egypten. Mensah er allerede blevet skiftet ud af truppen til fordel for Niclas Kirkeløkke, mens ingen endnu ved, hvor medtaget Morten Olsen er.
Selvom det selvfølgelig er ærgerligt, at Mensah er røget ud af truppen, er hans fravær det, der bekymrer mig mindst, da Henrik Møllgaard kan dække af på højre backen i forsvaret. Men der skal meget gerne styr på Morten Olsens læg hurtigst muligt. Playmakeren har – som under OL – vist, at han giver angrebsspillet en ekstra dimension og er ekspert i at presse tempoet op på det niveau, hvor Mikkel Hansen er allerbedst.
Samtidig har de mulige afløsere, Lasse Andersson og Michael Damgaard, haft svært ved at finde den rigtige offensive timing, og så meget desto vigtigere er det, at Olsen bliver klar igen. Ikke så meget i forhold til Sverige-kampen, for der skal være klasseforskel på de olympiske mestre og Sveriges ’Young Guns’. Men længere fremme i turneringen er der brug for en Morten Olsen i topform.
Nu sidder der sikkert nogle og spørger, om danskerne ikke også var storfavoritter mod svenskerne sidste år under EM, da de dummede sig og spillede uafgjort, hvilket i sidste ende kostede en semifinaleplads? Jo, det var de.
Men det er et anderledes dansk landshold, vi ser her i Frankrig. Udover de gode takter i selve spillet er Danmark et langt mere homogent, selvtillidsfuldt og mentalt stærkt hold end for et år siden.
Derfor tillader jeg mig altså at være relativt rolig før aftenens gruppefinale, hvor jeg mener, Danmark skal være i stand til at få den sejr, som vil sikre holdet den mest overkommelige vej mod VM-medaljerne.
