Søren Paaske, nyhedschef og håndboldkommentator på BTs sportsredaktion, blogger om dansk og international håndbold.
Søren Paaske, nyhedschef og håndboldkommentator på BTs sportsredaktion, blogger om dansk og international håndbold.
Vis mere

KOMMENTAR

Vi skal til det igen. Endnu en håndboldslutrunde står for døren, og det er en af dem, jeg personligt har glædet mig meget til. Mest af alt fordi jeg er enormt spændt på at se, hvilken udgave det danske landshold præsenterer sig i – og om der er nogen som helst, der formår at gøre noget ved de franske VM-værter.

VM i Frankrig bliver, som jeg ser det, den sværeste turnering at vinde for alle landshold i dette årtusind. Bortset fra Frankrig, forstås. Ja, vi skal mange, mange år tilbage for at finde en SÅ stor favorit til en hvilken som helst håndboldslutrunde.

Der er lagt op til ét langt guldbelagt triumftog for Nikola Karabatic, Thierry Omeyer, Daniel Narcisse, Luc Abalo, og hvad de ellers hedder, de franske verdensstjerner, der har siddet så tungt på verdensherredømmet i de seneste ti år.

Hjemmebanefordelen er som bekendt af en anseelig størrelse i håndbold, og når den tilfalder det bedste hold i verden – der rangerer jeg stadig Frankrig – bliver det en skræmmende størrelse for de øvrige 23 nationer ved VM. Båret frem af mere end 15.000 ’allez les bleus’-gjaldende tilskuere vil Les Experts, som landsholdets kælenavn lyder, blive pumpet med (endnu mere) selvtillid og få tildelt en god portion tvivlskendelser fra dommerne. Det gør dem til en skræmmende faktor for modstanderne.

Man kan selvfølgelig spekulere i, om presset bliver så stort, at det kan blive en hæmsko for Karabatic og hans camarades. For tag ikke fejl, forventningspresset fra de krævende omgivelser vil kunne tynge selv de bredeste skuldre. Men kan nogen modstå presset, er det Frankrig. Der er så meget rutine, coolness og klasse på det mandskab, at der skal noget helt ekstraordinært til at slå dem ud.

Og jeg tror da heller ikke, det bliver tilfældet. Motivationen vil være større end nogensinde, og flere af spillerne drømmer formentlig om at slutte en glorværdig landsholdskarriere med guld på hjemmebane. Og så må man ikke undervurdere, at revanchetørsten vil være nærmest uslukkelig, efter at Frankrig for første gang nogensinde – i 11. forsøg – tabte en finale ved sommerens OL.

Det leder mig naturligt over i at tage de danske briller på. For hov, glemmer jeg ikke, at Frankrig tabte til netop Danmark i OL-finalen for mindre end fem måneder siden? Nej. Slet ikke. Men virkeligheden er altså, at Frankrig stadig hos flertallet bliver betragtet som planetens ypperste håndboldhold. Og den opfattelse bliver kun yderligere styrket af hjemmebanen.

Danmark er imidlertid min andenfavorit til VM-guldet. Og jeg drømmer om en finale mellem Frankrig og vores danske landshold. Hvis de to nationer vinder deres respektive puljer, kan de tidligst mødes i finalen, og det ville være en lækkerbisken af de helt store – og den sværest tænkelige styrkeprøve for danskerne.

Spørgsmålet er så, hvilken forfatning Danmark kommer i. Spillerne understreger, at der ikke er mæthed efter OL-guldet, men derimod en enorm sult efter den VM-titel, der endnu ikke er vundet. Og det har da også set rigtig fornuftigt ud i træningskampene i Bygma Cup. Så langt så godt.

Men hvad med forholdet mellem spillerne og Gudmundur Gudmundsson? Er alle knaster høvlet af efter balladen under OL og det efterfølgende stormvejr i medierne? Er respekten tilstrækkelig stor, når nu spillerne ved, at det er Gudmundssons sidste slutrunde? Eller kommer der nogle af dårligdommene op til overfladen, når tingene spidser til – både på og uden for banen?

Jeg tror mere på, at den type udfordringer bliver større end de spillemæssige for danskerne.

Og det bliver nødvendigt, at det danske landshold er i sync hele vejen rundt for at stryge til tops i Frankrig. Jeg tror ikke på, at et hold med uro i kulisserne, som tilfældet var under OL, er slagkraftigt nok til at besejre franskmændene – som man med al sandsynlighed skal knække – en gang til – for at få VM-guld.

Dertil vil Frankrig være en alt for stærk en modstander på hjemligt halgulv.