Det er tid til den første DM-finale i herreligaen, når Aalborg og Skjern torsdag brager sammen. På tærsklen til sæsonens klimaks gør BTs håndboldkommentator, Søren Paaske, status og kårer blandt meget andet årets hold, årets fiasko og årets gennembrud i sæsonen 2016/2017.
Årets lige ved og næsten: GOG
Slutspillets mest velspillende hold nåede ikke frem til medaljekampene - og det skal de øvrige hold være glade for. Jeg synes nemlig, GOG så ekstremt skarpe ud i de seks slutspilskampe, hvor de faktisk præsterede på et niveau, som gjorde dem til en meget seriøs guldbejler i mine øjne. Men et tåbeligt kollaps i slutminutterne i hjemmekampen mod Aalborg endte med at sende GOGerne på sommerferie før sæsonens klimaks.
Årets ommer: Divisionsforeningen
Det var på alle måder håbløst, at Skjern i sidste runde af slutspillet kunne tage til Aalborg og spille sig til en stor fordel i semifinalerne ved at tabe kampen. Sport er som bekendt sjovest, når begge mandskaber spiller for at vinde. Men det gjorde Skjern ikke, fordi kampen blev afviklet dagen efter, at den modsatte slutrundepulje var afgjort, og derfor vidste vestjyderne, at de ville få en lettere vej mod DM-guldet med et nederlag.
Jeg vil ikke klandre Skjern for at spare mange profiler og tabe kampen mod Aalborg, så de skulle møde Ribe-Esbjerg i stedet for Bjerringbro-Silkeborg i semifinalen. Skjern havde selv spillet sig til fordelen og navigerede blot indenfor de regler, der var udstukket. Men jeg vil klandre Divisionsforeningen og alle ligaklubberne for ikke at have tænkt på, at det kunne blive et tema, da man vedtog strukturen.
Det skal ændres hurtigst muligt, så vi ikke ser noget lignende i fremtiden. Og få gerne samtidig gjort sådan, at det er placeringen i slutspillet og ikke grundspillet, der afgør hjemmebanefordel i medaljekampene. Tak.
Årets MVP: Sander Sagosen, Aalborg Håndbold
Sander Sagosen kom i sommeren 2014 til Danmark med prædikatet ’supertalent’ i nakken. Og nu har vi i de seneste tre år kunnet se, hvordan Sagosens udvikling har taget fart i Aalborg, så han nu har forvandlet sig fra supertalent til en international topspiller. Derfor er det naturligt – men stadig trist – at den norske bagspiller nu drager sydpå mod Paris Saint-Germain, hvor han i næste sæson skal spille sammen med Mikkel Hansen. Det er dog en værdig afsked, Sagosen giver os efter en sæson, hvor han har rullet hele sit offensive repertoire ud, hvilket er en væsentlig årsag til nordjydernes førsteplads i grundspillet. Efter et lille formdyk hankede han op i sig selv i semifinalerne mod BSV og afgjorde nærmest tingene på egen hånd. Den klart bedste håndboldspiller på dansk ligajord i det seneste år; længere er den egentlig ikke.
Årets nye vin på gammel flaske: Søren Haagen, Ribe-Esbjerg
Han måtte i 2001 stoppe en lovende karriere, der havde sendt ham på landsholdet og til Flensburg-Handewitt, på grund af en mystisk gigtlignende sygdom. Dengang havde ingen forestillet sig, at Søren Haagen skulle havne i spotlyset i dansk håndbold igen. Men i en alder af 43 år har Haagen demonstreret høj klasse, og specielt i slutspillet var han en af de helt store forklaringer på Ribe-Esbjergs overraskende entre til medaljekampene.
Årets fiasko: KIF Kolding København
Jeg lægger mig fladt ned. Jeg troede meget på KIF Kolding København før sæsonen og havde dem som guldfavoritter. Det var ikke min skarpeste antagelse til dato. Så har jeg vist ikke overdrevet...
Jeg kan dog trøste mig selv med, at den ambitiøse klub har skuffet alt og alle. Og vel mest af alt sig selv. KIFs præstation i denne sæson er noget af det mest skuffende i nyere dansk håndboldhistorie, og det vil være det, jeg mest af alt vil huske på, når jeg i fremtiden skal tænke tilbage på herreligaen i håndboldåret 2016/2017. Den proklamerede spanske revolution, der ifølge familien Boesen var det nødvendige skridt mod europæisk succes, har vist sig som en miserabel idé.
Alt er gået galt for KIF. De nye, dyre stjerneindkøb har floppet i stor stil. Attituden har været ugidelig på banen. Ja, det har været så slemt, at selv ikke Kasper Hvidt har gidet blive rasende over (endnu) et KIF-nederlag. Og udenfor banen har de økonomiske problemer været værre end nogensinde. Der venter et stort arbejde med at genrejse klubben nu.
Årets træner: Jan Paulsen, Mors-Thy Håndbold
Mors-Thy som deltager i slutspillet? Det havde jeg på ingen måde forventet før sæsonen. Men træner Jan Paulsen fik banket et slagkraftigt kollektiv ud af et profilfattigt mandskab, og deres slutspilsplads gør Paulsen til den træner, der har fået den største overpræstation ud af sit materiale.
Årets æsel: Carlos Ortega, KIF Kolding København
KIFs mareridtssæson er omtalt andetsteds på disse sider, men vi tager lige endnu en tur omkring storklubbens kvaler. Jens og Lasse Boesen bærer som direktør og sportschef selvsagt et stort ansvar, men på trænerbænken har Carlos Ortega også i høj grad bidraget til elendigheden. Han har taget stædighed til et nyt niveau og været den rene gift for holdet, når han har insisteret på at dyrke en spilfilosofi, han ikke har haft materialet til. Og som spillerne åbenbart ikke har købt ind på. Man har haft det helt klare indtryk, at hans egen stolthed og taktiske overbevisning har været vigtigere end resultaterne. Så kan hans CV se nok så fint ud med flere titler og en Champions League-finale for Veszprem, men han har været én stor nitte for KIF i halvandet år, og det er logisk, at parterne nu er endt med at blive skilt.
Årets farvel: Kasper Hvidt og Lars Jørgensen, KIF Kolding København
De har vundet masser af titler for nogle af verdens største klubber, og så var de to af de største profiler på det landshold, der op gennem 00’erne forvandlede dansk herrehåndbold fra en dårlig joke til en potent og notorisk medaljeudfordrer. Kasper Hvidt og Lars Jørgensen har med deres store professionalisme og seriøse tilgang gjort op med en usund kultur, der tidligere har hersket på herrelandsholdet, og vist vejen for ungdommen. Det er en skam, at punktummet på deres glorværdige karrierer sker efter en pinlig sæson med KIF Kolding København, men det skal ikke mudre billedet af, at det er to af de største nogensinde, der har haft hånden i harpiksbøtten for sidste gang.
Årets oversete farvel: Thomas Klitgaard, Skjern Håndbold
I skyggen af Hvidt og Jørgensen har også 39-årige Thomas Klitgaard valgt at indstille karrieren. Og det skal ikke forbigås i tavshed. Klitgaard, der har brugt lige så meget luft på at tale med dommerne, som han har på at løbe, siger farvel efter finalerne mod Aalborg. En lang karriere – 21 år som professionel – lakker dermed mod enden, og i den brede offentlighed har Skjern-stregen aldrig fået den cadeau, han fortjener. Derfor får han et anerkendende kip med flaget herfra.
Årets underpræstation: HC Midtjylland
Der er investeret rigtig mange penge i HC Midtjyllands spillertrup, og derfor er det vildt skuffende, at midtjyderne ikke formåede at kvalificere sig til slutspillet. Klubben sluttede sæsonen af med at tabe 11 kampe i træk, og det fortæller alt om størrelsen på HCMs kollaps. Et kollaps, der endte med at koste Morten Secher en fyring som cheftræner, selvom midtjyderne har forsøgt at spinne det som en slags omstrukturering.
Årets overraskelse: Ribe-Esbjerg
Uanset om det bliver til medaljer eller ej, har Ribe-Esbjerg overrasket og imponeret ved at komme frem til medaljekampene. Trænerduoen Claus Uhrenholt og Jan Leslie har sat brikkerne begavet sammen i de afgørende kampe, og der tegner sig et spændende fundament for fremtiden i den ambitiøse klub.
Årets gennembrud: Jacob Holm, Ribe-Esbjerg
Tænk sig, hvad det kan blive til, når 21-årige Jakob Holm får nogle større muskler på kroppen. Det er enormt spændende, hvad knægten med det lange hår, det hurtige fodskifte og slangehugget kan drive det til i de kommende år. Potentialet virker rigtig stort.
Årets øv-oplevelse: Manglende topniveau
Der har været masser af spænding og drama i sæsonens løb, men på topniveauet i ligaen synes jeg ikke, vi er blevet forkælede. BSV har leveret flot i Champions League med en sejr ude over Kiel og avancement til knockout-kampene, hvilket aftvinger stor respekt, men jeg synes ikke, der har været mange topopgør i ligaen, der har haft internationalt snit over sig, når vi ser på det spillemæssige niveau.
