Mikkel Hansen er blevet nomineret til BTs Guld, fordi han er den første danske herre-spiller, der er blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller af det internationale håndboldforbund IHF

Jackson Richardson. Talant Dujshebaev. Ivano Balic. Arpad Sterbik. Nikola Karabatic. Thierry Omeyer. Filip Jicha.

Listen af mandlige håndboldspillere, der gennem tiden er blevet udnævnt til den ærefulde titel ’verdens bedste håndboldspiller’ er overstrøet med fantastiske navne, der alle er omgærdet af global respekt.

Det seneste navn på den respektindgydende liste er dansk. For første gang i øvrigt på herresiden. Og næppe nogen kan være i tvivl om, at hæderen er tilfaldet den nuværende Paris Handball-spiller Mikkel Hansen. Men typisk for ham peger Mikkel selv på, at alle mulige andre også har en betydelig andel i, at den danske venstre back nu kan smykke sig med titlen ’verdens bedste’.

- Jeg var ikke nået i nærheden af den titel, hvis jeg ikke havde en masse gode holdkammerater, som både har lært mig meget, og som har hjulpet mig hen ad vejen. Så man kan sige, at det også er deres fortjeneste. Jeg tror, jeg har været heldig og altid haft dygtige trænere og gode spillere omkring mig, som har gjort det væsentligt lettere for mig at udvikle mig, siger Mikkel Hansen.

Han kan dog sagtens glæde sig over kåringen som verdens bedste på det individuelle plan.

- Man bliver da stolt af at blive kåret til verdens bedste håndboldspiller. Det er en af de ting, man gerne vil opnå i sit liv, siger Mikkel Hansen.

Han er både nomineret til BTs Guld for udnævnelsen til verdens bedste spiller og sammen med det øvrige herrelandshold for guldmedaljerne ved EM i Serbien i januar.

Men hvad er egentlig vigtigst for en individualist i et holdspil?

- Hmm, selvfølgelig handler det tit om holdet, men den individuelle ære betyder også noget. Jeg er da stolt af, at folk anerkender det, jeg laver. Alle bliver stolte af at få anerkendelse for det, man laver i hverdagen.

- Men jeg er også stolt over at have vundet EM. Og måden vi gjorde det på. Det var en sej måde, fordi vi var forholdsvis afskrevet, men selv gav det chancen. Og det viste sig at bære frugt, må man sige. Mikkel Hansen lægger ikke skjul på, at kåringen til årets spiller i verden var en drøm, der gik i opfyldelse.

- Det tror jeg da, alle drømmer om. Gør man ikke det? Det var da et mål, jeg satte mig på et tidspunkt. Og det har jeg så opnået nu. Men når man opnår et mål, så sætter man sig nogle nye, siger Mikkel Hansen.

Og hvad er så det for nogle mål, Mikkel?

- At blive verdens bedste håndboldspiller igen. Og ud over det er der masser af titler, jeg mangler at vinde. Det er det, jeg agter nu. For mig at se bliver man målt på, hvor flotte resultater man har opnået. Og det er jo det, det handler om; at vinde.

Udvikling og titler

2012 gav Mikkel Hansen nogle oplevelser, han godt kunne have været foruden. AG Københavns konkurs. OL-nedturen. Men også EM-guldet i Serbien. Og det er mere af den slags, han drømmer om i 2013.

- Med Paris håber jeg at vinde et mesterskab, så vi kan komme i Champions League. Og med landsholdet håber jeg også på at gå hele vejen (til VM i Spanien i januar).

- Rent personligt håber jeg, at jeg kan udvikle mig på forskellige punkter håndbold-mæssigt. Både offensivt og defensivt. Det er altid sjovt at stifte nye bekendtskaber, og det gør jeg nu ved i Frankrig at møde en helt ny kultur og en helt ny måde at gøre tingene på. En ny måde at spille på. Mikkel Hansen håber, at han kan bruge de nye impulser til at blive endnu bedre .

- Tidligere har jeg haft mange dygtige spillere omkring mig. Især i AG København synes jeg, at jeg havde dygtige folk omkring mig til at lære ting om forsvaret. Især Joachim Boldsen og Lars Jørgensen var dygtige til at hjælpe defensivt. Men også Olafur som hjalp mig meget med angrebet. I Paris har jeg Didier Dinart, som er dygtig til at lære fra sig. Og det er jo dejligt at have folk omkring sig, som vil dele ud af deres erfaring.

For svært at pege på nogen

For et år siden, da Mikkel Hansen også var nomineret til BTs Guld, var han ikke et sekund i tvivl om, at han ville pege på Caroline Wozniacki til titlen blandt de øvrige nominerede.

- Alle, der dyrker sport, ved, hvor hårdt det er at levere hver evigt eneste gang. Og det må man bare sige, at hun gør, argumenterede Mikkel Hansen.

I 2012 er verdens bedste håndboldspiller i langt større tvivl. Faktisk så meget, at han føler sig foranlediget til at undlade at pege på en vinder.

- Mange af præstationerne er jo rigtigt flotte. For mig lige nu er det svært at sidde og vurdere, hvem jeg skal pege på, siger Mikkel Hansen, der på den baggrund ikke vil udpege én som favorit.

- Jeg siger ’Ingen kommentarer’. Jeg aner ikke, hvem jeg stemmer på. Jeg synes, det er svært lige at sige ham, ham eller ham.