Den tidligere kvindelandsholdstræner Jan Pytlick skabte onsdag furore i håndboldverden, da han udtalte, at kvinder skal dele med ledelsen, hvis de har planer om at blive gravide.
I BTs debat fredag fortæller den tidligere landsholdsspiller og EM-sølvvinder fra 2004, Rikke Nielsen, at hun godt kan forstå de kvindelige håndboldspillere, der ikke tør sige, at de har planer om at blive gravide. Modsat mener erhversmand og debattør Asger Aamund, at kvinder skal være ærlige omkring deres børneplaner, da det ellers ikke er fair over for arbejdsgiveren.
»Jeg er glad for, at det bliver taget op nu, fordi det er jo lidt gammeldags, som det er i dag. Dengang vi spillede, vidste vi ikke, hvordan vi ville stå, hvis vi blev gravide,« siger Rikke Nielsen og fortsætter:
»Jeg tror, at mange lagde deres børneplaner på hylden, indtil man var færdig. Og det er jo skidt rent biologiske. Vi var samtidig dårlige til at snakke sammen om, hvordan man stod rent kontraktmæssigt. Det var heller ikke formuleret ordenligt i vores kontrakter, hvad der skete, når vi blev gravide. Man tænkte, om man virkelig turde tage det med arbejdsgiveren, for det er jo et dårligt kort at smide på kontraktbordet.«
»Jeg kan fint forstå dem, der ikke tør sige, at de har graviditetsplaner, og klubberne tænker jo: Kan du ikke vente? Dengang jeg spillede, var der ikke afstemt forventninger omkring børn. De bliver jo nødt til at sige udadtil, at det er glædeligt, men de var naturligvis ærgerlige. Jeg vidste samtidig godt, at hvis jeg blev gravid, så røg landsholdet, og kunne man overhovedet komme tilbage i den form, man var i? Der var samtidig en enorm usikkerhed omkring ens fremtid, hvis man kom og sagde, at man var gravid,« siger han.
I den modsatte bane sidder erhvervsmand Asger Aamund. Han kan godt forstå, at det kan være et svært kort at smide på bordet, men han mener, at man skal være ærlig, når man sidder til en jobforhandling.
»Hvis jeg var kvinde og gravid, ville jeg absolut sige det til min arbejdsgiver. Jeg ville have det skidt med mig selv, hvis jeg kom med en struttende mave tre måneder senere. Det skaber ikke god stemning. Det er ikke ulovligt, at man ikke siger noget. Men det forventes, at de oplysninger kommer på bordet. En loyal medarbejder fortæller om alle kendsgerninger, der har indflydelse på ens arbejde. Det er også mest fair, at du som kvinde ikke udnytter det og sejler ind i en barselsorlov, to måneder efter, du er blevet ansat,« siger han og fortsætter:
»Er du elitehåndboldspiller og på landsholdet, kan du ikke spille ret længe, efter du er konstateret gravid. Så de er ude af spillet i lang tid. Så jeg synes, kvinderne skal informere om det. Hvis du allerede har et ansættelsesforhold, er det dog ikke fair, hvis det afbrydes, fordi du bliver gravid. Så må man som arbejdsgiver æde den. Så cheftræneren bør tilbyde en kontraktforlængelse, hvis det er det, der er tale om. Hvis jeg for eksempel havde haft en kvindelig bogholder, som havde en aftale, der stod til at udløbe, ville jeg helt sikkert fortsætte samarbejdet, selvom hun fortalte mig, at hun var gravid. Det må være rimeligt, når man har en fortid i firmaet og har vist, hvad man kan,« siger han.
