Ærlige Anja: Jeg var kropumulig

Anja Andersen taler ud om sin udvikling som menneske og lægger afstand til sin tidligere opførsel.

Der var engang..Sådan begynder alle gode eventyr. Og sådan er det også relevant at indlede historien om Anja Andersens bemærkelsesværdige forvandling fra furie til blidt lam.

Mange håndboldinteresserede danskere husker utvivlsomt stadig, hvordan hun i sin aktive karriere kamp efter kamp røg i clinch med såvel modstandere, dommere som tilskuere.

Fuck-fingeren røg fluks i vejret i tilspidsede situationer, og var hun uenig i dommernes kendelser, spyede hun gerne sprogets værste gloser ud over dem.

Men den tid er forbi.

Anja Andersen er blevet verdens mest medgørlige og venlige person.

Sporten.dk møder hende til en åbenhjertig snak under det igangværende europamesterskab i Serbiens hovedstad, Beograd, hvor hun for TV 2 agerer konstruktiv ekspert-kommentator.

Hvor er den »gamle Anja« blevet af?

- Hun er der stadig. Men nu kan hun tøjle sit temperament.

Hvad er der da sket med dig?

- Da jeg stadig var træner i Slagelse, tog klubejeren (Brian Mollerup, red.) fat i mig. Han mente, at jeg trængte til at få gjort op med min adfærd og anbefalede, at jeg, ligesom han selv havde gjort, gennemgik et stifinder-kursus (kreeret af firmaet Pathfinder, red.).

- Jeg tænkte ikke videre over opråbet. Man går jo ikke på kursus, når man har travlt. Det er uhensigtsmæssigt. Tankerne kan ikke fokusere. Men Brian plantede et frø, som begyndte at spire, da jeg efter tiden i FCK havde fri et halvt år med løn. På det tidspunkt tumlede jeg med nogle personlige problemer.

- Faktisk havde jeg det ad helvede til. Jeg var fyldt op og slet ikke i kontakt med mig selv. Sagt med andre ord var jeg moden til at prøve noget andet i livet.

Og så gik du på kursus.

-Ja. Og det har jeg ikke fortrudt ét eneste sekund. Kursuslederen (idrætspsykologen Lasse Zäll, red.) var enormt inspirerende. Han gav mig nogle selvudviklingsmetoder, som jeg den dag i dag fortsat bruger.

- Jeg kan stadig have mine sorte dage, hvor alt driller, og hvor jeg føler, at hele verden er imod mig. Men de bliver færre og færre.

- Og det er Pathfindersystemets skyld. Den selvudvikling, jeg har været igennem de seneste to år, har været fantastisk for mig.

Hvad er der sket?

- Før havde jeg svært ved at have tillid til mennesker.Også dem jeg kendte godt. I dag tør jeg åbne mig og kigge selv dem, jeg ikke kender godt, dybt i øjnene. Jeg har det godt i andre menneskers selskab og elsker at diskutere.

Du har efterfølgende vendt håndboldverdenen ryggen. Hvorfor?

- Det vil jeg nu ikke sige, at jeg har. Jeg træner stadig en flok U18-piger hjemme i Odense. Men det er korrekt, at håndbolden ikke fylder så meget som tidligere. Nu er jeg i stedet blevet ansat i Pathfinder som coach. Det job trives jeg rigtig godt med.

Du har kort og godt fået andre interesser?

- Både ja og nej. Jeg elsker stadig håndbold. Men lige nu er det lederudvikling, jeg synes er spændende at beskæftige mig med.

- Især to begreber har fanget mig: Leadership og management. Management er bygget på hierarki og magt. Leadership er at møde alle sine medarbejdere i øjenhøjde.

Hvilken type leder var du selv som træner?

- Det kan alle vist se. Jeg var kropumulig. Det var management af værste skuffe. Spillerne frygtede mig og mine reaktioner. Det forstår jeg godt.

- Når jeg tænker på min optræden, da jeg i Aalborg engang valgte at trække mit hold ud af kampen på grund af en kontrovers med dommerne, krummer jeg tæer. Sikke en opførsel.

- Sådan er jeg slet ikke mere. Når jeg træner mit pigehold nu, forsøger jeg at være konstruktiv i alle input. I min verden er leadership vejen frem.

Vender du nogensinde selv tilbage til håndboldverdenen som træner?

- Man skal aldrig sige aldrig.Men lige nu er det ikke aktuelt. Jeg trives som coach i Pathfinder.

Kunne landstrænerjobbet være interessant?

- Svaret er det samme. Ikke lige nu.

Men hvad så med TV-arbejdet.Vil du sige ja igen, hvis TV 2 en anden gang spørger, om du har lyst til at agere ekspert-kommentator?

- Utvivlsomt. Jeg synes, det har været spændende at arbejde på hold med de personligheder, der er på TV 2 Sportens redaktion. Morgenmøderne har været inspirerende, og når vi har været direkte på, er jeg blevet udfordret.

- Det var godt, at jeg sagde ja, da Stine Jørgensen (TV2-vært, red.) spurgte, om jeg havde lyst til at tage med til Serbien. For eksempel har jeg lært jer journalister at kende.

- Før plagede I mig med dumme artikler om min opførsel. Nu ser jeg positivt på jeres arbejde. Bliver jeg nogensinde håndboldtræner igen, vil jeg helt sikkert invitere jer inden for i min verden.

- Det kunne den ' gamle Anja' aldrig finde på. Men efterhånden som man bliver ældre, finder man ud af, at de meninger, man har, ikke altid er de rigtige.

Fra Danmark forlyder det, at du kun ville være ekspertkommentator, hvis du fik lov til kun at sige positive ting om landsholdet. Er det korrekt?

- Nej. De ting jeg siger, kommer fra hjertet. Men min tilgang til tingene er i dag også mere positiv end tidligere.Man kommer ingen vegne med negativitet.

Interviewet er slut. Anja Andersen giver hånd og takker for en god samtale. Og siger på gensyn.

Ikke som i gamle dage, når man talte med Anja Andersen efter en håndboldkamp.Så havde hun hastígt vendt ryggen til og spænet bort.

Men sådan er Anja Andersen ikke længere.

Læs også: