Anne Dorthe Tanderup opfordrer nu til, at kvindelandsholdet får ro til at få bygget sig op igen. Samtidig bakker hun op om landstræner Klavs Bruun Jørgensen, som hun forventer vil foretage ændringer på holdet, så det kommer fremstå som en stærk enhed i fremtiden.
»Der er en grund til, at Klavs er valgt som landstræner.«
»Klavs Bruun kom ind i en kultur, som havde været der meget længe. Og det er klart, at der skal man også finde sine ben at stå på både som træner og som spiller. Hvis du ser på fodboldklubber, hvis de får en ny træner eller manager, hvor mange er så tilbage efter et år eller to på det hold, som man kom ind på, og som endda måske var blevet mestre?«
Tanderup var selv en del af det meget stærke 90er-landshold, der blandt vandt OL-guld i 1996 samt VM- og EM-guld. Hun nåede 88 landskampe, inden kroppen sagde stop.
I dag bor hun i Schweiz sammen med den tidligere cykelholdsejer Bjarne Riis.
Hun opfordrer til, at give landstræneren og holdet lidt arbejdsro. Det er en forudsætning for, at kvindelandsholdet kan vende til tidligere tiders høje niveau.
»Det er altafgørende, at de får lov til at få ro. Jo mere splid, der bliver skabt, jo mere polemik bliver der, og jo flere ildebrande bliver der skabt rundt omkring, og det tager al fokus fra det, som de egentlig skal. Sådan er det i alle sammenhænge: Det er det i virksomheder, det er det i klubber og på landshold, sådan er det alle steder. Og det tror jeg alle ved. Jeg synes også, at det er interessant at læse om, men det er ikke det, der får dem videre, at vi roder rundt i dem.«
»Jeg ved, at det ikke har været meningen, at den der (evalueringen af Klavs Bruun Jørgensen, red.) skulle ud. Jeg er enig med Ulrik (Wilbek, red.) i, at de skal have fred. Hvis I gerne vil se kvindelandsholdet tilbage på toppen, så skal I lade dem være. Fordi de har fået snakket om tingene, det er jeg ikke i tvivl om, de er så professionelle allesammen.«
Tanderup er overbevist om, at holdet vil stå stærkere sammen, når de er kommet igennem den nuværende krise.
»Ulrik har ret i, at det er lidt for sensationelt, og lidt for meget at gå efter et hoved. Jeg siger det sådan, fordi jeg har selv været i det og prøvet tingene. Vi har også fået fyret folk og været utilfredse, det sker jo altid på et tidspunkt på et hold. Og så ender man med at stå stærkere sammen, og dem der vil være der, er der, og dem får man det bedste ud af. De skal nok komme op igen, der er så mange talentfulde håndboldspillere i Danmark, så det er jeg ikke i tvivl om.«
