Jeg er ikke frankofil. Så har vi det på plads. Men herfra bliver det en omgang ord-begejstring for Frankrigs herrelandshold. For jeg har en svaghed for Claude Onesta og hans garçons, som søndag aften føjede endnu et VM-guld til det imponerende titel-cv. Det indrømmer jeg gerne.
Som et håndboldpassioneret menneske er det ekstremt vanskeligt at have andet end beundring for Nikola Karabatic, Daniel Narcisse, Thierry Omeyer og alle de andre franske verdensmestre. Lex Experts, som deres kælenavn lyder. Oversættelse er næppe nødvendig. Men en forklaring er måske. Holdet har fået navnet på grund af deres finalestatistik. Efter sejren på 25-22 over Qatar har Frankrig nu otte sejre i otte finaler med Claude Onesta ved roret. Listen tæller nu følgende titler, siden Onesta overtog holdet i 2001:
EM 2006: Guld
OL 2008: Guld
VM 2009: Guld
EM 2010: Guld
VM 2011: Guld
OL 2012: Guld
EM 2014: Guld
VM 2015: Guld
Vildt imponerende. Helt simpelt. Tilmed kan Frankrig nu for anden gang i Onestas regeringsperiode kalde sig olympisk-, europa- og verdensmester på samme tid. Det har ingen anden håndboldtræner nogensinde præsteret.
Holdet er komplet i min optik og spiller håndbold, der på alle plan er inspirerende. Et aggressivt, bevægeligt og hurtigt forsvar, der konstant tager initiativ og stresser modstanderne. Angrebsspillet favner også hele håndboldalfabetet. Gode skytter fra distancen, begavede spillere, der har fremragende blik for holdkammeraterne, eksplosive spillere, som flænser modstandernes forsvar med deres finter - ja, mange af franskmændene løber faktisk rundt med hele denne pakke selv.
VM-guldet i Qatar blev Frankrigs femte af slagsen - og hvis vi kigger to år frem ligger det sjette nok også og lurer. For VM i 2017 foregår på fransk grund. Det ligner allerede nu en uhyggelig cocktail. Selvom flere af spillerne er ved at være oppe i årene, så er det kun et stop for målmand Omeyer, der kan slå lidt ridser i det franske fundament - i hvert fald så længe Nikola Karabatic fortsætter. Og det er på ingen måder utænkeligt, at veteranen Omeyer har udset sig netop slutrunden på hjemmebane som det perfekte punktum for landsholdskarrieren - for næste år er der et OL, og hvem drømmer ikke om et olympisk guldhattrick?
Og nu, hvor vi er ved punktum - så agerede Frankrig stopklods for værtsnationen Qatars guldridt, der har været en torn i mange håndboldøjne. Vreden over Qatars købehold er eksploderet over de seneste dage, Jeg forstår bare ikke helt, hvor den internationale opstandelse var før VM? Qatars million-sammensatte landshold er akkurat lige så etisk og sportsligt forkert nu, som det var i efteråret. Der er intet nyt under den bagende ørkensol i forhold til den trup, de har med. Jeg er med på, at mange først har fået øjnene op for det nu på grund af Qatars finaleplads, men jeg havde gerne set politisk afstandtagen til projektet langt tidligere end under VMs finaleweekend.
Men jeg melder mig gerne i koret af de mennesker, der glæder sig over, at et ’landshold’, der ikke har det fjerneste at gøre med den nation, de repræsenterer, ikke ender med guldmedaljerne om halsen. Nu håber jeg bare på, at IHF får ændret reglerne, så det ikke kan lade sig gøre i fremtiden.
