Hvert år bliver mange tusinde danskere syge af mad, der er fordærvet og fyldt med farlige bakterier og virus. Senest er adskillige blevet syge af at frådse i yndlingsspisen østers.

»Succes-brødre i madskandale: 20 syge på Prices restaurant« lød forside-overskriften i B.T. i går.

Mange bliver syge af mad, de får serveret på restaurant. Men også hjemme på køkkenbordet boltrer bakterierne sig.
Med B.T. Plus-adgang til denne artikel får du vores seksten siders hæfte "Har du farlige køkkenvaner?" Test dit eget køkkens farlighed og lær, hvordan du undgår smittefarerne.
Med B.T. Plus-adgang til denne artikel får du vores seksten siders hæfte "Har du farlige køkkenvaner?" Test dit eget køkkens farlighed og lær, hvordan du undgår smittefarerne. Foto: Montage
Vis mere


- Mellem 50.000 og 75.000 personer bliver hvert år syge af mad i Danmark. Og jeg vil tro, at halvdelen af dem, er blevet syge af mad, de har spist hjemme. Men det er kun et skøn, siger Morten Lisby, der er udbrudschef i Fødevarestyrelsen, ansvarlig for at finde frem til årsagen, når personer bliver alvorligt syge af maden.

Steen Ethelberg, der er seniorforsker på Statens Serum Institut, mener, tallet måske endda er højere.

- Langt størstedelen af danskernes måltider spises hjemme, så tallet kan sagtens være højere end de 50 procent, siger han.

Der findes ikke en undersøgelse af, præcis hvor danskerne har spist, når de er blevet syge af mad. Kun i de mest alvorlige tilfælde, hvor den syge har været til egen læge eller er blevet indlagt, ved man noget om personen.

- De fleste, som er blevet så syge, at de er gået til læge eller er blevet indlagt, tror, årsagen er mad, som de har spist ude. Mange tror fejlagtigt, at man får diarré meget kort tid efter, man har spist mad, der er inficeret med farlige bakterier. Så de giver det seneste måltid, de har spist, skylden. Men sådan er det ikke. Der går mindst 6-8 timer, inden man får symptomer som diarré og ofte går der 12, 24 eller 48 timer, inden man får diarré. Og så viser det sig pludselig, at måltidet var hjemmelavet, siger Morten Lisby.

Man kan også se, at antallet af personer, der er bliver syge af campylobacter, stiger markant i sommermånederne, når madlavningen flytter uden for til grillen. Her gør ‘grill-mesteren’ familie og venner syge, fordi man glemmer at bruge en tang til det rå kød og en anden til det færdigstegte eller man bruger det samme fad til det rå og det stegte kød. Der skal nemlig meget få dråber kødsaft med campylobacter til for at gøre hele familien syg.

Der er dog heldigvis sjældent, at folk bliver så syge af mad, at de dør af det. Det forklarer Steen Ethelberg.

- Det hænder, at folk dør. Men dødsfald, hvor raske mennesker dør, er yderst sjældne. Ældre og sygdomssvækkede mennesker har langt højere risiko for at dø, hvis de får en alvorlig infektion af farlige bakterier fra mad. Men selvom man ikke dør, kan det være ekstremt ubehageligt at være syg. Det gør ondt, og man kan få mavekramper, så det er værd at undgå, siger Steen Ethelberg.

Hvis du køber adgang med B.T. Plus kan du få hele pjecen "Har du farlige køkkenvaner?", hvor du kan teste dit eget køkkens sundhedsfare og finde ud af, hvor du udgør en risiko for dig selv og din famile.

Se en prøveudgave af guiden her:



Med et , får du adagang til alle vores guides, artikler om fødevarer og sundhed, f.eks.:
-
-
-
Hvert år bliver mange tusinde danskere syge af mad, der er fordærvet og fyldt med farlige bakterier og virus. Senest er adskillige blevet syge af at frådse i yndlingsspisen østers.

»Succes-brødre i madskandale: 20 syge på Prices restaurant« lød forside-overskriften i B.T. i går. Mange bliver syge af mad, de får serveret på restaurant. Men også hjemme på køkkenbordet boltrer bakterierne sig.

- Mellem 50.000 og 75.000 personer bliver hvert år syge af mad i Danmark. Og jeg vil tro, at halvdelen af dem, er blevet syge af mad, de har spist hjemme. Men det er kun et skøn, siger Morten Lisby, der er udbrudschef i Fødevarestyrelsen, ansvarlig for at finde frem til årsagen, når personer bliver alvorligt syge af maden.

Steen Ethelberg, der er seniorforsker på Statens Serum Institut, mener, tallet måske endda er højere.

- Langt størstedelen af danskernes måltider spises hjemme, så tallet kan sagtens være højere end de 50 procent, siger han.

Læs hele guiden Har du farlige køkkenvaner? her (artiklen fortsætter under guiden):




Der findes ikke en undersøgelse af, præcis hvor danskerne har spist, når de er blevet syge af mad. Kun i de mest alvorlige tilfælde, hvor den syge har været til egen læge eller er blevet indlagt, ved man noget om personen.

- De fleste, som er blevet så syge, at de er gået til læge eller er blevet indlagt, tror, årsagen er mad, som de har spist ude. Mange tror fejlagtigt, at man får diarré meget kort tid efter, man har spist mad, der er inficeret med farlige bakterier. Så de giver det seneste måltid, de har spist, skylden. Men sådan er det ikke. Der går mindst 6-8 timer, inden man får symptomer som diarré og ofte går der 12, 24 eller 48 timer, inden man får diarré. Og så viser det sig pludselig, at måltidet var hjemmelavet, siger Morten Lisby.

Man kan også se, at antallet af personer, der er bliver syge af campylobacter, stiger markant i sommermånederne, når madlavningen flytter uden for til grillen. Her gør ‘grill-mesteren’ familie og venner syge, fordi man glemmer at bruge en tang til det rå kød og en anden til det færdigstegte eller man bruger det samme fad til det rå og det stegte kød. Der skal nemlig meget få dråber kødsaft med campylobacter til for at gøre hele familien syg.

Der er dog heldigvis sjældent, at folk bliver så syge af mad, at de dør af det. Det forklarer Steen Ethelberg.

- Det hænder, at folk dør. Men dødsfald, hvor raske mennesker dør, er yderst sjældne. Ældre og sygdomssvækkede mennesker har langt højere risiko for at dø, hvis de får en alvorlig infektion af farlige bakterier fra mad. Men selvom man ikke dør, kan det være ekstremt ubehageligt at være syg. Det gør ondt, og man kan få mavekramper, så det er værd at undgå, siger Steen Ethelberg.

Læs hele guiden Har du farlige køkkenvaner? her: