*


KØB PLUS!

To dårlige huller for Bjørn

Satte otte slag til på de fire runder på bare to huller i turneringen i Durban.

Måtte man kassere to huller, kunne Thomas Bjørn have været med helt i front i Volvo Golf <champions i Durban i Sydafrika.

Men det må man altså ikke, og så måtte den 41-årige dansker nøjes med at forbande 11. og 16. hul på Durban Country Club langt væk.

Med bogeys på de to huller i alle fire runder smed danskeren i alt otte slag væk på de to huller, og det er der naturligvis ikke råd til, hvis man skal være med helt i front. Men bortset fra de to huller, fik Thomas Bjørn en fin start på sæsonen.

Han sluttede med en sidste runde i 68 slag og endte dermed ni slag under par. Det gav en delt niendeplads og ca 350.000 kr til kassekreditten Turneringen fik i den lokale spiller Louis Oosthuizen en populær vinder. Scott Jamieson førte godt nok med fem slag før den sidste runde, men havde med en runde i 72 slag en skidt dag, mens Louis Oosthuizen kun brugte 66 slag og sluttede 16 slag under par. Jamieson var et enkelt slag efter.

Med sejren avancerer Oosthuizen på verdensranglisten fra nummer seks til nummer fire, når den nye liste udkommer i morgen.

Samtidig var der 2,6 millioner kroner for sejren Thorbjørn Olesen gik for første gang i turneringen under par, mens hans runde i 71 slag rakte kun til et avancement på en enkelt plads, så Olesen sluttede som nummer 31 blandt de 33 deltagere.

Det gav en præmie på ca 195.000 kroner. Olesen og Bjørn spiller i den kommende uge i Abu Dhabi sammen med landsmændene Søren Kjeldsen, Anders Hansen, JB Hansen og Andreas Hartø. De mest prominente deltagere er Rory McIlroy og Tiger Woods.

Læs også: