KØB PLUS!

Thorbjørn Olesen er ude af hulspils-VM

Den danske golfkomet Thorbjørn Olesen er ude af hulspils-VM efter nederlag til Tim Clark.

Snevejret er væk i Arizona, og Match Play Championship - bedre kendt som VM i hulspil - er i fuld gang. Danske Thorbjørn Olesen var eneste dansker blandt de sidste 32 deltagere, som fredag skulle skæres ned til 16 deltagere.

Men fredag aften dansk tid sluttede det for det store danske talent. Thorbjørn Olesen tabte i duellen mod sydafrikanske Tim Clark, og er dermed ude af VM i hulspil. Tim Clark ligger nummer 61 i verden, imens Olesen er nummer 40.

- Tim spillede noget virkelig godt golf. Jeg var bare ikke god nok i dag, skriver Thorbjørn Olesen på twitter.

Match Play Championship er for de 64 bedste golfspillere i verden. Danmark var repræsenteret i form af Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen. Bjørn røg ud i første runde til svenske Peter Hanson, imens OIesen vandt over Jamie Donaldson.

Læs også: