KØB PLUS!

Succes og store penge til Olesen i Dubai

Danske Thorbjørn Olesen tager en tredjeplads og 775.000 kroner med hjem fra Dubai.

Det 23-årige danske golftalent har ugen igennem været med i toppen af Europa Tour-turneringen Omega Dubai Desert Classic, og da turneringen sluttede søndag, var Olesen fortsat med blandt de bedste.

Danskeren gik godt nok ikke sin bedste runde på finaledagen, men en runde ét slag under par - på 71 slag - var alligevel nok til en delt tredjeplads.

Dén placering deler danskeren med chilenske Felipe Aguilar. Foran slutter sydafrikanske Richard Sterne og turneringens vinder, Stephen Gallacher fra Skotland, der havde fem slag ned til Thorbjørn Olesen. 

Thorbjørn Olesen vandt sidste år sin første Europa Tour-turnering på Sicilien, og dansk golfs største talent fortsætter altså de gode resultater. Med sig hjem fra turneringen i Dubai har Thorbjørn Olesen 104.000 euro - svarende til 775.000 danske kroner. 

Læs også: