Spændingen udeblev

Østrigske Bernd Wiesberger styrede sikkert mod den første sejr på europatouren

Bernd Wiesberger havde fem slags forspring, da søndagens runde af Ballantine’s Championship blev skudt i gang. Og da han havde sænket det sidste putt på 72. hul, var forspringet det samme.

Dermed kunne østrigeren fejre sin første sejr på europatouren. Og den 26-årige Wiesberger gjorde det i stil. Ikke siden 13. hul på torsdagens indledende runde, har han sat et slag til i forhold til par. Skotske Richie Ramsay tog sig af den fjerne andenplads.

Eneste dansker i finalerunderne var Søren Kjeldsen. Med 16 pars og to birdies på søndagens runde, gled han tilbage til en 20.plads. Det betyder dog, at han fortsætter den flotte stime, der i de seneste fem turneringer, har indbragt ham placeringer i top-30. Nordjyden nærmer sig stille og roligt top-40 på Race to Dubai.

Læs også: