Morten Ørum Madsen har fået en fantastisk start på sin 2012 sæson, og fører i denne uge på Challengetouren i Kenya

Det er Morten Ørum Madsens første sæson som Challengetour-spiller, og meget tyder på, at Silkeborg-spilleren også kun har tænkt sig at beskæftige sig med Europas næstbedste golftour i en enkelt sæson.

Efter en andenplads i Colombia i den seneste turnering på Challengetouren, har Morten Ørum Madsen taget den gode form med sig over Atlanten. I denne uge gælder det Kenya Open, og her er Morten Ørum Madsen nummer et efter en runde i syv-under-par, 64 slag.

LÆS OGSÅ: Så meget tjente Tigers caddie

Inden denne uge er danskeren placeret som nummer fire på Challengetourens pengeliste, hvor top-20 efter sæsonen kvalificerer sig til Europatouren. En sejr i Kenya vi med al sandsynlighed betyde, at den langtslående jyde slutter i top-20 efter denne sæson, mens han selvfølgelig selv vil stile endnu højere.

Det ser ud til, at Danmark har endnu en stjerne på vej, og Morten Ørum Madsen kan meget vel være på vej til at gøre Thomas Bjørn, Anders Hansen og de øvrige danskere selskab på Europatouren.

Også dansk føring på den store tour
På netop Europatouren har en anden dansker, nemlig Søren Kjeldsen lagt sig i front for Sicilian Open. Det kan du læse mere om her.

Spiller du golf? Her kan du tilmelde dig Ugens Golf Deal og modtage et fantastisk tilbud hver uge. Se denne uges deal her.