Regnen har i løbet af dagen væltet ned over golfanlægget, hvor European Tour-turneringen Made in Denmark afvikles, men nu er der gode nyheder.

»Vi regner med at spillet bliver genoptaget klokken 15.30. Fortsætter det med at holde tørt, er vinderen forhåbentlig fundet i løbet af de efterfølgende tre timer,« siger Anders Sigdal, der er Made in Denmarks pressechef.

Når spillet genoptages fører belgieren Thomas Pieters, der er 14 slag under par, mens bedste dansker Søren Kjeldsen må tage til takke med en beskeden niendeplads otte slag under par.

Vinderen af turneringen modtager en præmie på 300.000 Euro.