Den danske golfspiller fortsætter det gode spil og ligger på en delt tiendeplads i PGA-turnering i USA.

Greensboro. Søren Kjeldsen fortsatte de gode takter i Greensboro, da nordjyden lørdag gik sin tredje runde i PGA-turneringen.

Her leverede Kjeldsen en runde i 66 slag, hvilket er fire under banens par.

Det sendte danskerne længere frem i den samlede stilling, hvor han ligger delt nummer ti, inden alle spillere er færdige med tredje runde.

Søren Kjeldsen måtte ellers indkassere både en bogey og en dobbeltbogey i løbet af de første otte huller, hvor det dog også blev til to birdies.

På de sidste ni huller diskede danskerne dog op med fem birdies, som sikrede, at Kjeldsen i alt er 12 slag under par inden sidste runde søndag.

/ritzau/