Det blev ikke til nogle dansk sejr på Challengetourens pengeliste, men derimod hentede både Andreas Hartø og JB Hansen topplaceringer på pengelisten.

Det blev desværre ikke til en sejr til danskerne på årets Challengetour-pengeliste. Længe i løbet af lørdagens finalerunde lå JB Hansen både til sejr i Apulia San Domenico Grand Final, men en bitter dobbeltbogey på 13. hul sendte Hillerød-talentet tilbage til feltet. I stedet tog  nordmanden Espen Kofstad både sejren i finalen og den samlede sejr på Challengetouren.
 
Til trods for det ærgerlige hul hentede JB Hansen stadig en flot andenplads i turneringen, hvilket var hans tredje af slagsen i årets sæson. Resultatet sender Hansen op som nummer fire på pengelisten, hvilket placerer ham lige bag Andreas Hartø i slutstillingen.
 
Morten Ørum Madsen lå inden turneringen på en 15. plads på pengelisten, men en skuffende turnering sendte ham tilbage på en 19. plads. Placeringen giver dog stadig et Europatour-kort til næste år, men han får dog adgang til færre turneringer.
 
Hansen og Hartøs respektive placeringer på pengelisten giver derimod dem begge en super kategori til Europatouren 2013, hvor de er garanteret adgang til de fleste turneringer. De får den samme kategori, som Thorbjørn Olesen fik, dengang han kvalificerede sig til Euroaptouren gennem Challengetouren i 2010.
 
Challenge Tour Money Rankings – Slutstilling pr. 29. oktober 2012 (Tal i parentes angiver sidste uges placering):
1. (11.) Espen Kofstad – €131.099
…...
3. (2.) Andreas Hartø - €121.999
4. (8.) Joachim B. Hansen - €120.085
19. (15.) Morten Ørum Madsen - €65.338
28. (24.) Lasse Jensen - €58.201
44. (43.) Jeppe Huldahl - €41.282
110. (110.) Rasmus Hjelm – €11.076
113. (113.) Anders S. Hansen - €9.650
132. (132.) Mark F. Haastrup - €6.000
194. (237.) Daniel Løkke - €1.088
 
Det blev ikke til den store danske succes i Kina, da BMW Masters blev afholdt på Lake Malaren Golf Club i Shanghai, Kina. I stedet fik vores svenske naboer en stor sejr, idet Peter Hanson holdt verdens nummer et Rory McIlroy bag sig, og sikrede sig en et-slags-sejr til slut. Sejren gav svenskeren €888.561 og rykker ham frem som nummer to på pengelisten.
 
Sidste år var det en invitationsturnering ikke tællende til nogle ranglister, men fra i år var turneringen tællende til Europatouren. Kun 78 spillere fik plads til denne turnering, hvor der ikke var noget cut og derfor pengepræmier til alle deltagende spillere. Tre danskere var kommet igennem nåleøjet, og her blev bedste dansker Søren Kjeldsen på den 20. plads.
 
Placeringen indbringer nordjyden lige godt €62.000, og dermed rykker han lige netop ind i top-40 på Race To Dubai. Anders Hansen blev nummer 43 og rykker også frem på pengelisten til nummer 42. Derimod betød Thorbjørn Olesens 58. plads et fald på to placeringer, således han ligger nummer 16.
 
I næste uge spilles HSBC – WGC Champions, og selvom ingen danskere oprindeligt var kvalificeret, så har to danskere fundet vej til turneringen. Thorbjørn Olesen er kvalificeret qua sin placering på Race To Dubai,  mens Thomas Bjørn er kvalificeret grundet sin placering på verdensranglisten.
 
Race To Dubai pr. 29. oktober 2012
1. (1.) Rory McIlroy - €3.407.300
……
16. (14.) Thorbjørn Olesen - €1.124.852
35. (31.) Thomas Bjørn - €707.271
40. (42.) Søren Kjeldsen - €622.011
42. (45.) Anders Hansen - €571.311
165. (166.) Thomas Nørret - €69.378