Golf-stjerne skar sig i fingeren

Den tidligere golf-stjerne Annika Sörenstam skar det øverste af fingeren af under madlavning.

Den tidligere golf-stjerne Annika Sörenstam havde et uheld, da hun skar sig på en køkkenkniv under madlavningen.

- Advarsel: Du skal ikke kigge, hvis du ikke kan tåle det, skrev den tidligere verdensrangliste-etter på sin profil på det sociale medium, Twitter.

Svenske Sörenstam havde skåret det øverste af sin venstre pegefinger af, da hun ville rense en kylling under madlavningen til familien, som foruden manden Mike McGee tæller en datter og en søn.

Senere skrev hun dog:

- Billedet af min finger ser måske nok ubehageligt ud, men alt er i orden nu. Det læger fint, og jeg skal have taget stingene i næste uge.

Annika Sörenstam er ikke den eneste svenske golf-spiller, der har haft problemer med at få fingrene i klemme. For et lille års tid siden fik Jesper Parnevik fingrene i klemme i motoren til sin speedbåd.

Den nu 42-årige Annika Sörenstam valgte i 2008 at stoppe sin karriere efter at have vundet ialt 93 professionelle golf-turneringer - heraf ti majors.

Læs også: