Den danske golfveteran Thomas Bjørn sluttede som nummer fire i Indonesian Masters i Jakarta.

44-årige Thomas Bjørn leverede en sidste runde i to slag under par, hvilket altså var nok til en fornem top fem-placering.

Op til finalerunden var der ellers forhåbninger om mere. Den danske Bjørn lå på en delt andenplads sammen med to andre inden den afgørende dag på den indonesiske bane. Men trods tre birdies var det ikke nok til at true turneringens vinder, Lee Westwood.

Danskeren kan dog glæde sig over, at han ser ud til at have ramt formen.