Med en runde i par gled Thomas Bjørn bagud i Durban.

Det gik den forkerte vej for Thomas Bjørn på den såkaldte Moving Day i tredje runde af Volvo Golf Champions.

Efter runder på 69 og 70 slag brugte den 41-årige dansker 72 slag i sin tredje runde og gled tilbage på en delt 11. plads.

Scott Jamieson, der senest vandt i Durban for en måned siden, har taget et pænt forspring før den sidste runde. Den 29-årige skotte er med 15 slag under par fem slag foran Thongchai Jaidee fra Thailand, Louis Oosthuizen, Sydafrika, og Julien Quesne fra Frankrig

For Thorbjørn Olesen fortsatte pilen med at pege nedad.

Han er efter en tredje runde i 74 slag nu rykker ned som nummer næstsidst blandt de 33 deltagere.

For den 23-årige dansker var det eneste positive, at han nåede i klubhuset, før regnen begyndte at vælte ned.

Lørdagens bedste runde stod portugisiske Ricardo Santos for, da han gik i 65 slag. det betød et avancement fra sidstepladsen frem til nummer 26.