Tiger Woods' tidligere træner bekræfter, at golfstjernen kæmper med sin sex-afhængighed.

Hank Haney, som i sidste uge trak sig som Tigers træner, står nu frem og fortæller, at det var sex-afvænning, der var skyld i Tigers golfpause tidligere på året.

- Tiger gør fremskridt og det går godt. Det er en daglig kamp for ham, men indtil nu, har han klaret det flot, udtaler Hank Haney til Golfchannel.

Derimod slår Haney fast, at Tiger Woods aldrig har taget doping.

Tiger har ikke selv ønsket at kommentere på, hvorfor han havde brug for pause i starten af året. Hans udmeldinger har gået på, at han trængte til at være sammen med sin familie og prøve at redde, hvad der reddes kunne. Ikke desto mindre har rygterne om Tigers sexafhængighed floreret, ligesom den kulørte presse i USA menes at have fotograferet Tiger på sin vej til og fra et behandlingscenter for sexafhængige.

Tiger er efterfølgende kommet tilbage til golfen, hvor hans position som nr. et på verdensranglisten for første gang i mange år er i fare.

LÆS OGSÅ:

Danmark 10. bedst på Europa Touren

Søren Hansen-sagen: Det bliver vanskeligt