Engelske Daily Mail lancerer her små fem måneder efter det overraskende brud mellem Caroline Wozniacki og golfstjernen Rory McIlroy historien om, at sidstnævnte kan have fundet sig en ny kæreste.

Og hvor Caroline Wozniacki brillerede med blond hår og en højde, så hun følte sig nødsaget til at gå i flade sko for ikke at få sin klejne golf-eks til at virke alt for lille, så skulle McIlroys valg ifølge Daily Mail denne gang have koncentreret sig om en sydafrikansk model/skuespillerinde med mørkt hår og en knap så truende højde.

Wozniacki - i flade sko - sammen med McIlroy før US Masters i 2013.

AUGUSTA, GA - APRIL 10: Rory McIlroy of Northern Ireland and Caroline Wozniacki of Denmark attend the US Golf Writers Dinner on April 10, 2013 in Augusta, Georgia. Andrew Redington/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==
AUGUSTA, GA - APRIL 10: Rory McIlroy of Northern Ireland and Caroline Wozniacki of Denmark attend the US Golf Writers Dinner on April 10, 2013 in Augusta, Georgia. Andrew Redington/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: Andrew Redington
Vis mere

Navnet på hende er Shashi Naidoo, og Daily Mail baserer sin spekulation om en mulig flirt på, at Naidoo ugen igennem har fulgt Ryder Cup på nærmeste hold og er blevet afbilledet sammen med McIlroys familie. Blandt andet i en golfbil med mor Rosie.

Mere har Daily Mail ikke rigtig at hænge sin historie op på, og inden Ryder Cup slog Rory McIlroy fast, at 'golfen er min kæreste for tiden':

- Jeg er på et punkt i min karriere og i mit liv, hvor jeg vælger golf først. Golf er prioriteten for mig lige nu, sagde McIlroy.