Daly satser på Europa

John Daly håber at sikre sig et kort til næste års europatour

John Dalys popularitet blandt sponsorerne er dalende i USA. Den skandaleombruste dobbelte majorvinder får ikke længere så mange invitationer til at deltage i turneringer på PGA Tour.

Til gengæld går det meget bedre i Europa. Her er den store amerikaner godt på vej til at sikre sig et kort til næste års tour. Indtil videre har han spillet med i ti tællende turneringer, og hans indtjening placerer ham på en 82.plads på pengelisten.

Det kræver 13 turneringer og en plads blandt de 118 bedste at få kortet næste år. Det sidste burde ikke være noget problem, og nu håber Daly, at han kan nå at spille de tre manglende turneringer.

Han planlægger at spille med i Singapore og Hong Kong. Med et par gode resultater vil han ryge i top-60 på pengelisten og dermed være kvalificeret til sæsonfinalen i Dubai.

Hvis han sikrer sig tourkortet, har Daly tænkt sig at benytte det.

- Hvis jeg får et kort, kan jeg vælge de turneringer jeg vil spille. Det har været mit mål at få et European Tour kort, sagde John Daly til Associated Press.

John Daly har ikke haft et kort til PGA Tour siden 2006.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08