Bjørn med i topdyst

Efter endnu en solid runde kan Thomas Bjørn ane en top-10 placering

De førende spillere i Shell Houston Open er ganske vist stukket af, men Thomas Bjørn har stadig chancen for at få en topplacering inden det i næste uge går løs ved Masters.

I tredje runde blev det til en 70’er for Thomas Bjørn. Til at begynde med så det lovende ud for danskeren, der lavede tre birdies på de fire første huller. Men en triplebogey på 5. hul sendte han tilbage på status quo. Siden hen blev det til yderligere tre birdies og en afsluttende bogey. Dermed avancerede han 13 pladser, og ligger på 14.pladsen i -8.

Thomas Bjørn har ni slag op til den førende Louis Oosthuizen. På andenpladsen ligger formstærke Hunter Mahan i -15, mens svenske Carl Petterson er yderligere et slag efter.

Anders Hansen var også med i Texas, men han klarede ikke cuttet.

Læs også: