Den engelske League 1-klub Oldham Athletic har skrevet kontrakt med Ronaldo.

Der er dog hverken tale om Cristiano Ronaldo eller den tidligere brasilianske angrebsstjerne Ronaldo Luís Nazário de Lima. Det er derimod en 16-årig knægt ved navn Ronaldo Brown.

Den unge englænder var tidligere en del af Liverpools akademi, men da han blev løsrevet fra sin kontrakt, så Oldham Athletic sit snit til at lave en aftale med spilleren med det velklingende navn.

Fornavnet er dog ingen tilfældighed, for Ronaldo Browns fodboldgale mor, Denise, har nemlig navngivet sin søn efter den tidligere brasilianske fodboldspiller. Ronaldos tvilligebror hedder ovenikøbet Rivaldo, mens de to brødre også har en lillesøster. der hedder Trezeguet.

»Jeg elsker fodbold, og drengene blev født i 1998 - det år, hvor der var VM. Jeg kunne godt lide Brasiliens hold, så jeg opkaldte dem efter Ronaldo og Rivaldo,« siger moderen til Daily Mail.

»De har også en lillesøster, der er hedder Trezeguet opkaldt efter den franske spiller (David Trezeguet, red.).«

På fodboldbanen er Ronaldo Brown en kantspiller, der siges at have en eksplosiv fart nøjagtig ligesom hans navnebrødre.