Danmarks 700.000 gigtramte kan tage medicin med smerter, men man savner midler, som kan bremse sygdommens fremmarch. Nu viser et nyt studie, at et middel mod knogleskørhed også kan bremse slidgigt. Midlet er allerede registreret i Danmark til behandling af knogleskørhed. Medicinalgiganten bag midlet vil nu søge EU om at få godkendt det også til de mange gigtramte.

PLUS-guiden fortæller om den nye medicin, og hvordan du også kan få det bedre bare ved at leve sundere i hverdagen.

Med B.T. Plus får du:

- Artikel om den nye medicin
- Artikel om bivirkninger
- Gode råd til, hvordan du forebygge og behandler gigt uden medic.

Med et B.T. Plus-abonnement får du adgang til alle vores artikler om sundhed, motion og sund livsstil bla.:












DOBBELT-VIRKNING:
Middel mod knogleskørhed har i studie vist sig også at modvirke slidgigt.

Der kan være hjælp på vej til Danmarks mange slidgigt-ramte. Medicin, som allerede er godkendt i Danmark til behandling af knogleskørhed, har i forsøg vist sig at kunne bremse den frygtede gigtsygdom.

Op imod 700.000 danskere kæmper i dag med slidgigt. Protelos, som medicinen hedder, er det første af sin art, som ifølge det nye kontrollerede forsøg ser ud til at sinke den nedbrydningsproces, som foregår i de gigtramte knogler.

Ifølge forsøget åbner medicinen mulighed for, at mange i fremtiden kan udsætte eller måske helt undgå en smertefuld operation med indsættelse af et kunstigt knæ- eller hofteled. Medicinfirmaet Servier, som har udviklet midlet, vil ifølge en forside-artikel i det britiske dagblad Daily Express nu søge EUs lægemiddelmyndighed om at få anvendelsesområdet udvidet til også at omfatte slidgigt.

- Et interessant studie. Det er da alle tiders, hvis midlet med fordel kan anvendes i forsøget på at sinke udviklingen af slidgigt. I øjeblikket savner vi effektive forebyggende behandlinger, bortset fra steroid-injektioner, som måske kan bremse betændelses-processen lidt. Udover det kan vi kun tilbyde patienterne smertestillende medicin, siger en af landets førende forskere på gigtområdet, professor, dr.med. Bente Danneskiold-Samsøe, forskningschef på Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital.

Behov for mere forskning

Mens de medicinske muligheder lige nu er små, er der derimod solid dokumentation for, at slidgigten kan bremses via vægttab, som betyder mindre belastning af det svage eller syge led. Jo større vægttab, desto bedre gigt-prognose. Også visse former for motion ser ud til at kune have en vis forebyggende virkning.

Stort gennembrud

- Forsøget med Protelos er et blandt flere forsøg med midler mod osteoporose (knogleskørhed, red.), og man kan godt forestille sig, at de midler også har en vis forebyggende effekt på slidgigten. Ved slidgigt ses jo de samme knogleforandringer nede under brusken i leddene. Måske kan man bremse de forandringer og derved redde leddet fra at udvikle svær slidgigt, siger professor og førende gigtforsker Henning Bliddal, Parker Instituttet, der dog mener, at der er behov for yderligere forskning for at drage helt sikre konklusioner.

Den nye undersøgelse, der er kaldt ’revolutionerende’, er netop præsenteret på en international lægekongres for både osteoporose- og slidgigtspecialister i den franske by Bordeaux. Lederen af studiet, professor Cyrus Cooper, sagde ved den lejlighed ifølge Daily Express:

- Dette er et stort gennembrud. I mere end 20 år har vi ledt efter en behandling, som kan give os muligheden for at ændre på forløbet af sygdommen frem for bare at have indflydelse på symptomerne. Resultaterne kan totalt forandre den måde, vi behandler slidgigt på. Ifølge studiets leder ventes medicinen at kunne udsætte - eller helt fjerne risikoen for - en smertefuld operation.

I langtids-studiet deltog 1.683 patienter, heraf flest kvinder, med en gennemsnitsalder på 63 år, og for hver gang man gav medicin i tre år, udsatte man sygdommens udvikling med et år, konkluderer forskerne. Ifølge den danske fortegnelse over godkendt medicin øger Protelos ’knoglenydannelsen’.

Pulveret, der smager af citron, er let at tage. Det opløses i et glas vand og indtages dagligt.