Har du en smartphone i dag, så lader du den sikkert op hver dag. Det er rigtig irriterende, at batteriudviklingen ikke har fulgt med med samme hastighed som skærm, processor, 4G og lignende dele på en mobil, der suger meget strøm.

Der er faktisk dem der mener, at mobiler ville kunne have udviklet sig endnu hurtigere, hvis batteriudviklingen havde fulgt med.

Men det er ikke kun batteriet i sig selv, der bærer skylden, mener Microsoft. De mener, at mobilproducenterne bør være langt bedre til at lave mobiler, hvor hardware og software er langt bedre til at udnytte batteriet.

- Man kan ikke bare vente på, at den bedst batteriteknologi kommer forbi, lyder det fra Microsoft-udvikler Ranveer Chandra på Digital Summit i San Francisco.

Læs også: Alt om Windows Phone

I stedet skal der arbejdes på at gøre mobiler mere intelligente, så de udnytter batteriet bedre.

Målet for Microsoft er at udvikle en mobil med batterilevetid, der rækker til en uge, inden den igen skal oplades.

Ifølge MIT Technology Review skulle Microsoft arbejde på en løsning, hvor der er to mindre batterier i telefonen i stedet for et stort.

Supertest: Her er den bedste smartphone lige nu!

Tanken er, skriver MIT Technology Review, at det ene batteri skal håndtere de mere krævende dele som spil og videoer, mens det andet batteri skal tage mindre batterikrævende dele som når den er i standby.

Allerede i dag skulle Microsoft have udviklet en løsning, der giver mellem 20-50 procent længere batterilevetid.