Så let lyder det til at være med den nye Samsung Blue Earth, der kommer til Danmark i næste uge.
Mobilen er lavet af genbrugsplastik og har indbygget solceller, der gør den miljøvenlig og let at oplade uden ledninger.
Kræver tålmodighed
Det kræver dog lidt tålmodighed. En time under dagslys giver strøm til 10 minutters taletid i mobilen, hvor der heldigvis også følger en rigtig oplader med i købet, der er mere miljøvenlig end almindelige opladere.
- Det gode ved solceller er, at man altid har strøm lige ved hånden, uanset hvor man er. Det er en god miljøvenlig tanke, siger chefredaktør John G. Pedersen fra Mobilsiden.dk.
Vi skal dog ikke regne med at se mobilmarkedet blive oversvømmet af grønne mobiltelefoner.
- Producenterne skal først vurdere, om det er noget, som forbrugerne er interesseret i at bruge penge på. Det tror jeg ikke, de er endnu, siger John G. Pedersen.
Kan meget mere
Mobilen kan dog meget mere end at være energivenlig. Den har tre tommer stor LCD-skærm, trådløst netværk, 3G, Bluetooth, musikafspiller, radio, tre megapixels kamera, videooptager, gps og Google Maps.




















