Med det rigtige tilbehør til din iPhone, kan du gøre den meget mere personlig eller få meget mere ud af den – eller måske endda begge dele! Find dit nye tilbehør her eller måske der kunne være lidt inspiration til en gave...

Replay mobiltasker

Jeansmærket Replay har kastet sig over mobiletuier, og det er selvfølgelig med fokus på iPhone. Etuierne findes i mange farver og udformninger. En del med combat-stil, flere i læder, andre med lyserødt stof og andre modeller med mere traditionelt jeanslook. Replay er et italiensk jeansmærke, og man forsøger at overføre udtrykket, man har i tøjkollektionen, til det nye udbud af mobiltasker. Ud over tasker til iPhone er der også en til tablets og også til bærbare computere.

Navn: Replay
Hjemmeside: stationeryteam.com
Pris: 180-200 kroner

Følg Mobil på Facebook og hold dig opdateret om nyt fedt tilbehør til din iPhone.

Ro på bagsædet

Hvad kan gøre børnene mere rolige på bagsædet end en rigtig god børnefilm, og er det ikke hyggeligt også for voksne mennesker at have underholdning på bilturen i form af film på en større skærm? Med Philips Twinplay kobler du iPhonen til og får samme billede og lyd på de store skærme på ni tommer. På skærmene kan du se billeder, musik og film, som også kan være streamet fra nettet, samtidig med at din iPhone oplades i en dock. Lyden går ud i stereohøjtalere, og monteringsrem og biladapter medfølger selvfølgelig.

Navn: Philips Twinplay
Hjemmeside: philips.dk
Pris: 1.999 kroner

Styr på køretøjet

Det er længe siden, at en skiftenøgle var bilmekanikerens vigtigste værktøj. I dag er det som mange andre steder computere og andet højteknologisk udstyr, der har taget over. Har du fået problemer med din bil, har du måske også opdaget, at det meste er computerstyret i dag, og det er ofte svært at foretage mere avancerede operationer hjemme i garagen, selv hvis man ville. Med appen kombineret med det såkaldte OBD-II-link kan du tilslutte dig bilens system og se blandt andet hastighed, motortemperatur og status for katalysator, brændstofindsprøjtning og en snes andre værdier.

Navn: Gopoint GL1
Hjemmeside: gopointtech.com
Pris: Cirka 340 kroner

Se hele listen med hele 15 stykker fedt tilbehør til din iPhone her.