LG er kommet ind i kampen om wearables – og indtil videre er koreanerne ganske langt fremme i bussen. Med deres nyeste opdatering til deres Watch Urbane går de Samsungs Gear 2 i bedene, for nu har Urbane virkelig mange funktioner, man ellers forventer at finde i en regulær mobiltelefon.


Uret bruger ikke, som det ellers nærmest er blevet standard, Android Wear som styresystem. I stedet har LG deres eget system på uret, men det er nu heller ikke helt uden evner.

4G LTE indbygget

Den nye udgave tilbyder opkobling til 4G netværket, hvilket naturligvis er lig hurtig dataforbindelse for de forskellige tjenester uret er født med. Du kan dele din position via GPS, oversætte fremmedsprog og – naturligvis – har uret også indbygget forskellige fitnessfunktioner. Derudover kan man foretage telefonopkald og lave walkie-talkie-agtige samtaler.

Betal med uret

LG Watch Urban har også fået indbygget en ny type betalingsløsning, der virker via NFC – ligesom Apple Watch i øvrigt. Der er endnu ikke nyt om, hvornår uret er på gaden, men vi bliver sikkert klogere i næste uge, når Mobile World Congress løber over stablen i Bracelona. Vi er til stede, og kigger selvfølgelig nærmere på uret.

Du kan se en video med Urane Watch (første udgave) her.

Du kan læse mere om blandt andet wearables, hvis du henter magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner. Her til iOS og her til Android.

Denne artikel blev oprindeligt bragt i iNPUT.