Adskillige mennesker døjer med dårlig søvn, men med en ny nathue kan de sove den sødeste søvn.

Varm mælk, tælle får eller en lille én er alle gode råd til folk, der har svært ved at falde i søvn. Gode husmodertrick kan dog fremover pakkes forsvarligt væk, for en ny nathue kan give dig dit livs søvn - i hvert fald hvis man kan stole på folkene bag.

Huen bliver kaldt Sleep Sheperd (engelsk for sovehyrde), og den skal ifølge opfinderen Dr. Michael Larson gøre det nemmere for dig og falde i søvn og vågne igen på det rette tidspunkt.

Se hvordan den virker her.

Ufarlig teknologi

Sleep Sheperd bruger nemlig en række sensorer til at påvirke frekvensen af dine hjernebølger, og det skal gøre det nemmere at falde i søvn. Når du sover sødt, slår huen fra, men tager igen fat, hvis hjernebølgernes frekvens bliver for høj, og du er på vej til at vågne.

Opfinderen, der har sin doktorgrad fra MIT i USA, fastslår, at teknologien er ufarlig, men blot stimulerer hjernens naturlige rytmer.

Søvnhungrende sjæle må endnu vente på Sleep Sheperd, der kun er et Kickstarter-projekt, men når projektet sit indsamlingsmål, vil huen blive lanceret i foråret 2015 i USA.