Vi starter hjemme i privaten, hvor det kan være, at du har lige så lidt tjek på vinen som jeg. Hvad er det for flasker, der ligger over køleskabet?

Er gaverne fra sidste fødselsdag penge værd, eller skal jeg hellere hælde dråberne op i saucen? Det kan denne første app hjælpe med at finde ud af.

Vivino er en genial applikation, som virker til alle platforme (iOS, Android og Windows Phone).

Med den liggende klar i telefonen kan du hurtigt komme op på beatet som vin-connaisseur, eller du kan holde det lidt mere for dig selv og bare få mere styr på, hvad det er for vine og druer, som du godt kan lide.

Så kan du med mere ro i sindet køre dankortet igennem nede i supermarkedet, når der står 119 på flasken med vino noir.

Læs også: Nyt nummer af Magasinet Mobil i butikkerne nu

En rigtig fin feature er muligheden for at scanne vinen ind, så når du liner tilbuddet fra Netto op til svigerfar, så kan du lige tjekke om det var et godt 3-for-100-kr. vintilbud, eller om du har købt katten i sækken og i stedet må kalde kork på flaskens indhold.

Når man har scannet vinflaskens etiket, så er det i meget vid udstrækning muligt at finde ud af, hvad den vin koster i vinbutikken rundt om hjørnet. Ved at tage udgangspunkt i din placering, så slår applikationen op i diverse butiksaviser og finder frem til de butikker, hvor du kan finde favoritdrikken.

Pris: Gratis

App Store

Google Play

Windows Marketplace


Du finder guide til flere apps til en våd weekend her.