(BT i Paris):Dansk Håndbold Forbunds delegationsleder ved VM, Jan Kampmann, har fået Frankrig og Tyskland til at sige god for, at René Toft Hansen kan spille med sin albueskinne mod dem i et eventuelt VM-opgør. Men man er langt fra i mål endnu.
I har indtil videre fået Frankrig og Tyskland med på vognen. Hvordan sikrer I jer, at de ikke løber fra deres mundtlige tilkendegivelse?
»Vi har fået en mail fra Tyskland og Frankrig, hvor de siger god for det, men selve den skriftlige formular er ikke udfyldt, så indtil da kan de rende fra det. Men det gør de ikke, for det kan ende med at blive lidt større sag end bare Rénes skinne.«
Hvordan det?
»Det kan jo også ramme blandt andet tyskerne. IHF har sagt til EHF, at de skal følge deres regler, og de vil jo sige, at det højst sandsynligt får indvirkning på Champions League, og så bliver det pludselig noget større.«
Hvordan har I båret jer ad med at få jeres mulige modstandere med ombord?
»Vi har sendt en mail til samtlige 23 nationer ved VM, men vi har mest fokus på dem, vi har mulighed for at møde. Vi skal have vished for, om vi må bruge ham inden for de kommende dage. Jeg er dog optimistisk, for det er ingen hemmelighed, at det lægger pres på de andre nationer, at så store nationer som Tyskland og Frankrig har sagt god for Renés skinne. Men der kan også gå meget politik i det. Vi kunne se, at svenskerne skrev under, men de er rent principielt imod, at holdene skal tage en beslutning – at det ikke er IHF, som træffer beslutningen. Så det kan hurtigt gå den ene eller anden vej rent politisk.
Hvorfor har I kontaktet alle nationer – også dem I ikke møder?
»At vi sender det til alle, er tænkt på den lange bane. Er vi 24 hold, der kan bakke op om det her, kunne det være, at man fremadrettet kunne lytte lidt til spillernes behov i stedet for, at man bare træffer en beslutning.«
»Men der er vel også en risiko for, at der er hold, der siger nej?
»Ja, vi er også klar over, at det kan komme en enkelt kamp, hvor der er en nation, der siger nej. Så må han bare tage skinnen af og sidde på bænken i den kamp. Og så må vi håbe, at der ikke er så mange af de kampe.«
