En luksusvilla på 400 kvadratmeter, tre biler i carporten og to lejligheder i udlandet var for få år siden virkeligheden for popsnedker og tidligere X Factor-dommer Remee, som lyder det borgerlige navn Mikkel Sigvardt. Nu skylder han rigtig mange penge væk.

En luksusvilla på 400 kvadratmeter, tre biler i carporten og to lejligheder i udlandet var for få år siden virkeligheden for popsnedker og tidligere X Factor-dommer Remee, som lyder det borgerlige navn Mikkel Sigvardt. Nu skylder han rigtig mange penge væk.

I november 2010 måtte Remee droppe sit tyrkiske eventyr som ejendomsudvikler på tre luksusresort i Alanya Oasisclub I, II og II, hvor blandt andet kendisser som stylisten Dennis Knudsen, Kandis-Johnny og grevinde Alexandra købte luksuslejligheder. Den tyrkiske investor trak stikket ud og opsagde kontrakten med Remee og hans livslange ven Jacob Christensen på grund af den månedlange dårlige omtale af hitmagerens privatøkonomi. Det kostede venskabet mellem Remee og Jacob Christensen.

I 2010 blev den populære musiker også nødt til at skille sig af med sin 260 kvadratmeter store villa på Frederiksberg på grund af sin skrantende økonomi. Huset havde han købt tilbage i 2004.

Købte sine egne sange

X Factor-dommeren brugte i tre sæsoner af programmet det meste af sin tid på at være mentor for Martin, Alien Beat Club og Tine, og det fik han ikke meget ud af økonomisk.

Derfor begyndte han i 2011 at købe rettighederne til mere end 400 af sine egne sange tilbage, for det er på musikfronten, han virkelig har formået at tjene sine penge. Den danske pop-konge har haft sine sange med i mere end 30 amerikanske film og serier og ejer stadig natklubben Zen, hvor kendisser hver uge fester i sus og dus.